Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns america.png

Nyeste

Forfatter Emne: Muligvis kalkben???  (Læst 2589 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline Stella_v

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 3
Muligvis kalkben???
« Dato: 31 Marts , 2014, 14:11 »
Jeg er ret ny inden for hønseverden, så der er meget jeg ikke ved endnu. Sagen er at jeg har overtaget nogle dværghøns. Personen der ejede dem, døde pludseligt, så jeg ved intet om dem. Nu har de boet hos os i 3 dage og jeg lagde i dag mærke til at hanen i flokken stod og løftede det ene ben. De er på ingen måde tamme, så jeg havde ikke mulighed for at komme helt hen og undersøge ham. Men jeg stod ved lågen og lurede lidt. Benene ser lidt grå og rynkede ud, så jeg tænker selvfølgelig at det godt kunne ligne kalkben. Et par af hønerne ser også ud til at have lidt grå ben, men ikke i samme grad. Men jeg tænker også om det kan være at deres ben ser sådan ud, fordi de har gået i deres eget møg, i hvem ved hvor lang tid?
Hvis det er kalkben er der så en måde man kan behandle det, uden at skulle have fat i dem? De er som sagt ikke tamme og slet ikke til at komme i nærheden af på nuværende tidspunkt.

Mvh Stella

Offline Brahmsen

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 101
Sv: Muligvis kalkben???
« Svar #1 Dato: 31 Marts , 2014, 14:53 »
De burde være nemme at komme til om aftenen når de er gået i huset.
Mine høns har haft kalkbensmider. Jeg valgte at behandle med medicin. Nu bruger jeg hemexcide forebyggende. Jeg strøer med spåner hvorpå jeg drysser hemexcide. Så mener jeg at hønsene selv skraber rundt i det, og derved selv får pulveret skrabet op på ben og fjerdragt. Ihvertfald har hønsene ikke haft utøj i lang tid.

Offline Henriette Hall

  • Bruger
  • Indlæg: 3 903
    • fruen-af-ruevej.blogspot.com
Sv: Muligvis kalkben???
« Svar #2 Dato: 31 Marts , 2014, 16:08 »
Jeps. Ud med lommelygten om aftenen og "pluk" dyrene ned en efter en og behandl dem. Kalkbensmider behandler man ved at smøre benene godt ind i noget der lukker for lufttilførslen til miderne, så de bliver kvalt. Samtidig gør fedtet at benene hurtigt bliver pæne igen. Behandlingen skal gentages nogle gange. Man kan bruge nix-creme fra apoteket(fnat-middel), men det er meget dyrt. Men ud over det kan man vælge mellem fed creme (f.eks. kopattesalve) hovfedt, madolie, vaseline m.m. Alle tingene har deres fortalere, men det hele virker. Det er bare vigtigt at du er grundig og virkelig får masseret cremen/olien ind i alle revner og sprækker på hønsenes ben og tæer.
www.fruen-af-ruevej.blogspot.com
Barneveldere. Stor sort dobbeltsømmet
1,9 New Hampshire. Store.
1 Dansk Landhøne. Stor.
2 røde kastrerede hankatte, en sort og hvid hittemis , 2 sønner og lejlighedsvis 1 sømand/ægtemand. ;)

Offline Stella_v

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 3
Sv: Muligvis kalkben???
« Svar #3 Dato: 31 Marts , 2014, 17:25 »
Tak for svar. Det er vel allesammen der skal behandles?

Offline Henriette Hall

  • Bruger
  • Indlæg: 3 903
    • fruen-af-ruevej.blogspot.com
Sv: Muligvis kalkben???
« Svar #4 Dato: 31 Marts , 2014, 18:56 »
Ja de har det nok allesammen i større eller mindre grad. Og behandlingen skader i hvert fald ikke. Held og lykke med det.
www.fruen-af-ruevej.blogspot.com
Barneveldere. Stor sort dobbeltsømmet
1,9 New Hampshire. Store.
1 Dansk Landhøne. Stor.
2 røde kastrerede hankatte, en sort og hvid hittemis , 2 sønner og lejlighedsvis 1 sømand/ægtemand. ;)