Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns america.png

Nyeste

Forfatter Emne: Æg i rugemaskine er ikke blevet vendt  (Læst 2784 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline Vikkelsø

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 93
Æg i rugemaskine er ikke blevet vendt
« Dato: 27 Marts , 2014, 21:49 »
Jeg har lidt vagtelæg i en rugemaskine, men da jeg ville lyse dem for lidt siden, opdagede jeg, at den automatiske vende-æggene-funktion ikke har virket. Mit gæt er, at æggene ikke er blevet vendt i 5-7 dage, men jeg er ikke sikker. Den virkede i begyndelsen, og på lørdag har æggene været i maskinen i 14 dage.

Mit spørgsmål er nu, om de evt. befrugtede æg er ødelagt? Jeg synes at have hørt, at kyllingerne hænger fast i skallen og ikke kan overleve, hvis ikke æggene bliver vendt?

Der er ét æg, hvor jeg helt sikkert kunne se noget bevæge sig eller banke/pulsere. Der er en mørk 'flade' op af den ene side af ægget, og der var noget, der bevægede sig. Derudover er der ca. 5 æg, som jeg er i tvivl om, da de er ret mørke og svære at lyse.

Det er første gang jeg forsøger mig med at ruge æg ud, og mit dilemma består ikke mindst i, at jeg har to små piger, hvoraf især den ene (den ældste - den lille forstår nok ikke så meget af det endnu) vil blive ked af det, hvis der kommer en 'halv' kylling ud, som vi må aflive. I al fald hvis det er den eneste. Hvis der kommer en eller flere levedygtige (eller hvis det bare ikke var første gang!), så er dilemmaet ikke så stort, for pigerne må gerne lære lidt om naturen - også den mindre 'søde' og mere 'barske' side.

Hvad siger I, der har erfaring med at ruge ud i maskiner? Skal jeg lade maskinen køre og håbe det bedste? Eller er løbet kørt, for så vil jeg hellere slukke nu og bilde pigerne ind, at alle æg desværre var ubefrugtede.
0,6 Maran
0,1 Silke
0,2 Grønlæggere

Offline balder2006

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 20
Sv: Æg i rugemaskine er ikke blevet vendt
« Svar #1 Dato: 27 Marts , 2014, 22:47 »
Tag chansen og ellers fortæl pigerne det som det er.
Sort kobber maran 1,5
tværstribet maran 0,1
Blå Kobber 0,3
Hvede maran 1,3
Dorking 0,1
GDL 0,1

Offline Niels Andersen

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 207
  • Hjemmegående skibs- og havenisse
Sv: Æg i rugemaskine er ikke blevet vendt
« Svar #2 Dato: 27 Marts , 2014, 23:45 »
Jeg har haft en okay succesrate med kyllinger der kun blev sparsomt og uregelmæssigt vendt. Så se om ikke det går.
1.4 Gallus gallus domesticus 'rød dorking'
0.1 Gallus gallus domesticus 'lys sussex'
0.2 Gallus gallus domesticus 'hul-i-hækken'
1.1 Anser anser domesticus 'grå danske'
1.1 Felis catus 'gråstribet alm. europæisk korthår'
0.0.1 Homo sapiens sapiens 'alm. dansk' - egen avl :)

Offline Metmus

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 2 248
Sv: Æg i rugemaskine er ikke blevet vendt
« Svar #3 Dato: 28 Marts , 2014, 07:19 »
Jeg tror sagtens det går..vagtelæg er ikke spor sarte.. Blot til orientering.. Jeg havde vagtler i drivhuset en sommer, hvor der var meget varmt (specielt i drivhuset!). Min ene vagtelhøne samlede til rede, 16 æg over 16 dage... De blev alle lagt i samme rede i bagende sol, i nogle gange 35 grader midt på dagen i drivhuset... Der kom 16 naturudrugede vagtelkyllinger!!
Mette

4 store wyandotter, 2 dværghøns, 1 grønlægger(der ikke lægger æg, øv!), 2 blandingshøns efter rød amerikaner. 1,2 brogede moskusænder og 1 ælling

Offline Vikkelsø

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 93
Sv: Æg i rugemaskine er ikke blevet vendt
« Svar #4 Dato: 28 Marts , 2014, 10:51 »
Tak for jeres svar!

Jeg lader dem være i rugemaskinen, krydser fingre og ser, om ikke der kommer noget godt ud af det.
0,6 Maran
0,1 Silke
0,2 Grønlæggere