Åh, ja.De vælger selv.
En kollegas mor blev af en hunkat udvalgt. I bunden af damens klædeskab lå en morgen hunkatten. Med sine nyfødte.
Hun fik lov at passe killingerne der, indtil familien kunne flyttes til kattemors rigtige adresse. Sådan 5 huse oppe ad vejen.
Næste forår begyndte katten at kredse.... Vinduer blev lukkede, net sat op.En morgen lå hun der igen. Med sine nyfødte. Enden på det blev, at kattens ejere betalte for kastraktion og øremærkning og så flyttede katten ind hos min kollegas mor. Og blev gammel der.
Her hos os skulle vi have en kat fra Kattens Værn. Det blev en særlig oplevelse, idet vores søn blev valgt af en kulsort hankat. Vi har haft katte så længe, at vores dengang 16 årige aldrig havde levet uden . Da den sidste af de to katte døde, 18 år gammel, var der krise.. For der var lang tid til forårets kattefødsler og killingerne skal være 12 uger, før man får sig en.. Det var ikke godt. Men vi ventede og på internatet satte vi os ned på gulvet. Og ventede. Og så prikkede Den Sorteste Sorte vores søn på skulderen.. Ingen tvivl der. I den anden ende af lokalet kravlede en hunkilling ned fra sin hule- helt oppe under loftet- og lagde sig hos et par damer, som var ude i samme ærinde som os. Hunkatten havde siddet oppe i sikkerhed, imens damerne forsøgte at gøre indtryk på- Den Sorteste Sorte. Men Sorte skred, da vi kom ind i lokalet og så slog hunkillingen til .I hendes papirer stod der ellers, at hun var så sky, at det nok ville vare længe, førend hun kunne hjælpes videre i tilværelsen.
Jo, de vælger selv..