Så fik jeg sat sidste søm i mit nye skrukkehus.

Jeg har lavet det med udgangspunkt i opskriften på skrukkehus af to paller.
Mit hus er dog lavet af tre engangspaller, som jeg har fået på mit arbejde, søm, skruer og to hængsler fra værkstedet, et stykke træplade fra et skrivebord, nogle aluminiumsplader fra min husbonds arbejde og et par sjatter maling.
Det er mig der har været "arkitekt" og tømrer på projektet og manden, der har lavet og monteret taget. Vi er begge glade amatører, så det er ikke atomfysik vi har haft gang i.

Billeder af hele processen ligger i mit galleri, hvis det skulle have interesse.
