Generelt er det vel ikke klogt at bruge 'gift' forebyggende. Gift, herunder medicin, bør begrænses i brug til 'reparation', altså når skaden er opstået.
Diatomejord, som 'viking12' bringer på banen findes i to 'brands' i portionsstørrelser der er til at betale. Nemlig som Hemexcide fra OWA Kemi og som Tør Øko Sug fra Nordic Stald Kemi. Diatomejord er ugiftigt. Virkningen kommer ved at det udtørrer, så utøj og andre små skadedyr ikke kan leve.
Der er delte meninger om effekten af produktet, men jeg bruger det, og med rimelig succes. Mange andre herinde bruger det også, men jeg vil lade dem selv melde ind med deres erfaringer med produktet.
Der findes formentlig stadig et par hjemtagne sække i Ringstedområdet som kan videreformidles til indkøbspris, og leveres i nærheden af Fisketorvet i Kbh. Prisen er fordelagtig, da sækkene er resten af en hel palle, så fragten er holdt nede på et rimeligt niveau.