Hej hønsemennesker. Jeg kan se, jeg ikke er den første, der har haft spørgsmål om en skrukhøne, men jeg kan altså ikke finde svar på lige præcis det, jeg søger

Sagen er den, at min ene silkehøne (meget forventeligt) er blevet skruk og jeg ved ikke helt, hvad jeg skal stille op med hende. Jeg har læst om spandemetoden, det NÆGTER jeg at gøre. Vil simpelthen ikke kunne bære, at hun skal ligge i en spand ;(. Kyllinger er heller ikke en mulighed. Hun kan ikke umiddelbart få sin egen gård/eget hus og vi kan ikke lukke ind til huset, da de andre går ind og lægger æg i dagens løb.
Egentlig gør det mig ikke så meget, at hun ligger der, men jeg er i tvivl, om det er synd for hende og hvordan, jeg skal forholde mig, hvis hun skal have lov at blive liggende.
Hun har ligget der i dag og i går. I går blev hun sat ud, men gik vist ret hurtigt ind igen selvom de to æg, hun lå på blev fjernet. I dag har hun ligget der uden æg og der er sat vand ind til hende.
Er det ok, hun ligger der? Får hun drukket? Skal hun have mad ind i huset? Vil hun i så fald spise det? Hvis ikke, det er ok, skal hun så sættes ud? Ja, kort sagt, hvad gør jeg?
