Den underligste oplevelse forleden morgen... Jeg har fem maraner, de er alle fem måneder gamle. De fire er gråstribede og er alle høner, den femte er sort/kobber og tydeligvis en flot flot hane. Nå, efter mine to haner havde galet, kom der den underligste talen - eller forsøg på samme... Jeg stoppede op og iagttog - og det kom altså fra en af de gråstribede hønekyllinger, det lød lidt ligesom langtrukkent tuden fra en ugle måske...
Nu kommer jeg så i tvivl. Har jeg fejlbedømt den? Dens kam er lille og en anelse rødere end de andres ( meget lidt) men det tænkte jeg skyldtes den er tæt på æglægning... Når nu den anden maran er så tydelig med hageflapper, hale, lange halsfjer er det så ikke underligt der er så stor forskel?
Jeg vil til enhver tid hævde det er en høne, lige indtil den galede... Den har ikke ansatser til store halefjer, halsfjer eller andre kendetegn...
Hvad tror I? Er det hønen der er gal eller er jeg galt på den....?
Mvh. Stine