Det er skammeligt, at de færdiglavede hønsehuse med lille, bitte gård, giver så mange indtryk af, at det er et rimeligt pladsniveau til x antal høns.
Når vi har høns i haven, så er det jo bl. a. for at give fjerene et godt liv, og måske er 6 kvm stort nok til, at to høns ikke vil træde hinanden over tæerne, men det vil byde dem et kedeligt og trist liv, hvor de så højst sandsynligt vil lade deres frustrationer gå ud over hinanden.
Vi har sat et lavt havehegn ind i hækken rundt om hele haven, og hønsene her går frit året rundt. De har skam også en overdækket hønsegård, som bliver brugt....når det regner.
Jeg hegner de dele af køkkenhaven ind, hvor der er salat, ærter, gulerodstoppe og andre ting, som hønsene ikke kan holde sig fra - staudebedet er også hegnet ind, men blomsterne i potter og krukker på terrassen holder hønsene sig fra.
Vil du være 100% sikker på, at hønsene ikke flyver ind til naboen, så vælg nogle af de tunge racer, som ikke hopper/flyver højere end 1 m. ....på en god dag.
Der er udstilling i Skævinge ved Hillerød i den kommende weekend