Jeg tror haners aggressivitet eller mangel på samme har rigtig meget at gøre med deres hormon-niveau. Min nyligt slagtede faverolles-hane, som jeg selv rugede ud i foråret var jo en lille sød, tam, nysgerrig fyr, som lod sig bære rundt på, lige indtil han for alvor blev kønsmoden. Muligvis har han så betragtet mig som en konkurrerende hane, men det søde gik af ham, de sidste par uger han levede. Da blev jeg også modtaget med sporer og skaberi, og det kostede ham altså halsen. Så er vi ikke venner mere.
Han vejede tre kilo i plukket stand, suppen var fantastisk, og jeg har stadig to lår = 865 gram liggende i fryseren... til en anden god gang.