Vores dværghøne havde besluttet at ligge på æg uden vores vidende. Havde bygget rede i et vildt bed, jeg opdagede hende for en uge siden og gav hende en overdækning, så hun ikke blev alt for våd. Her lå hun på 12 æg, som helt tydeligt var hendes egne. Alle høns( stor gul Orpington ) går frit i haven sammen med hanen, men da vi ikke har haft held med kyllinger hele sæsonen, regnede vi ikke med at dværghønens æg var befrugtede.
I går hørtes så små kluk-lyde og hun var henne ved fodertruget med kyllinger. Først 2 troede jeg, så 7. Da jeg flyttede hende og kyllingerne på plads i kyllingehuset om aftenen, talte jeg 12 kyllinger!!!!
Alle trives og spiser rigtig godt, men jeg er i tvivl om, om kyllingerne kan nå at blive store nok til at klare vinteren?? Dagene er jo korte, så de når ikke at spise så meget, som om sommeren. Er det mon nødvendigt at give dem ekstra lys?