I en lille månede gik de tre damer og hyggede sig i deres hus, gård og i den indhegnede del af haven

I starten af august døde min far desværre, og jeg tog fri fra arbejdet i 14 dage, for ligesom at prøve at lande igen efter den oplevelse

Hønsene hjalp med at adsprede tankerne og de var rigtig gode til at lytte, og svare igen med at "gååk" og så kigge lidt skrå med hovedet på en. Ja, så får man da et lille smil på læben.
Da jeg nu gik der, syntes jeg, at vi manglede lidt høns - hvem sagde hønsetosset

Så derfor blev bestandene udvidet men endnu 3 skønne fjer. Mandarin, Appelsin og Perle. Købt som dværg orper, men de bliver nu altså i stor race

og det er ganske ok

Mandarin fik desværre øjenbetændelse og ville ikke spise. Måske det var tilstødt andet. Den fik al den kærlige pleje jeg kunne gøre, men en aften efter vi om dagen havde forsøgt at sætte den sammen med de andre, og de havde hakket noget på hende, besluttede vi os for at gøren ende på hendes lidelser
Genboen var så sød at hjælpe med det. Vores børn var selvfølgelig kede af det, men forstod godt at det var det mest rigtige at gøre... Hun var nu ellers en meget dejlig høne.
Indføringen gik over al forventning. De blev sat på pind da det var blevet mørkt, og vandrede ellers ud sammen med de andre om morgenen. Der blev selvfølgelig uddelt hak, men ikke noget voldsomt.
I starten gik de mest for sig selv, men der var ingen problemer med at komme til maden eller når det var sengetid, selvom frk Nysgerrig havde sine problemer med at få dem ind på pind om aftenen

De nye var vist nogle rebeller eller B-høns

De ville i hvertfald ikke i seng samme tid som de andre

Så blev Mandarin syg, og så var det ligesom at flokken blev samlet. De samlede sig ved terassedøren, mon de bedste hvor Mandarin var??? Hun stod i en flyttekasse lige inden for døren.
Efter den tid, har der slet ikke været "problemer", men skal man gå med nogle, så er det "de nye" og "de gamle" der holder sammen

Appelsin. Ja, det var manden som fandt på Appelsin og Mandarin. Flotte orange orpingtons

En lidt sky høne, men meget tillidsfuld. Hun og Perle opholder sig gerne ve terassedøren i tilfælde af, at der skulle falde noget mad ud af døren

hun er den første der kommer spænende når de høre håndtaget - som knirker - bliver løftet. Halsen helt frem, så kommer man garanteret hurtigst frem

Perle. En dejlig hvid orpington. Hun er også lidt reserveret, og hun har været den sidste til at turde spise af hånden, men nu går det bare godt

Får nogle af de bedste grin af denne skønne høne. Hun kommer i fuld firspring, når døren åbnes, og hun er et par gange skredet i svinget. Så rejser hun sig, og kigger rundt som om hin tænker "var der nogle som så mig???". Også en skøn høne.
Vi troede som sagt, at de sidst ankomne høns var dværge, bare ældre end de andre vi havde, men det har vi nu droppet. De er bare store, og i går lå der et æg på 67 g!!! Så er det vist bevist
