I eftermiddag da det suste helt vildt her, og træerne gav op, skulle min datter være kørt på arbejde 3 kvarter væk,,, det besluttede jeg at hun helt sikkert ikke skulle, så jeg ringede selv til hendes meget kedelige shef, og fortalte hende at min datter altså ikke kom på arbejde..
Hun var meget uforstående, og sagde " ja det er vel din beslutning kan jeg høre " og jeg tænkte ja det kan du tro. Hun sagde " det kan jeg ikke forstå, for det blæser da ikke her" Det var så her jeg var ved at sige, at hun jo så bare selv kunne køre på arbejde...
Samtidig kunne vi på FB se billeder af træer der var væltet ned over vejen hvor min datter skulle kører,,
Nå, det er jo altid skidt når medarbejderne melder fra kort før arbejdstid, men jeg sender da ikke min datter ud i en kæmpestorm, med væltende træer om ørerne, uden at vide om hun kan komme helt frem, og heller ikke om hun kunne komme hjem igen...
5 km herfra lå der træer over vejen, så hun var ikke kommet langt, men helt ærlig,,, hvis jeg havde været bossen der, havde jeg taget tørnen selv, eller lukket butikken nogle timer, og ladet de unge mennesker blive hjemme. Jeg mener hvor tit sker det lige, at der er storm af den kaliber over landet..
Godt man er særdeles beslutningsdygtig
