Vi er blevet flere, og det er ikke gået stille for sig. Faktisk var det ikke lige planen, men jeg sad en dag og surfede Gul & Gratis igennem, og der var der pludselig 8 høner og en hane spot billigt til salg. Jeg blev lige lidt umoden og uansvarlig, ringede til gutten og havde i løbet af 2 minutter købt hønsene uden at ane hvordan jeg skulle få dem hjem.
Herefter er historien om hjemtransporten en temmelig langhåret beretning jeg vil spare jer for, men de måtte overnatte hos en veninde som påstod at de hørmede hele hendes hytte til. Jeg svarede indigneret at høns ikke lugter. Den måtte jeg æde i mig igen da de ankom. Hold da helt magle hvor de stank. Jeg aner ikke hvad den gamle ejer har fodret dem med, men selvdøde dyr og fiskemel er sådan noget der popper op på min lystavle når jeg får sådan en lugt i næseborene.
Alligevel pakkede jeg dem glad ud, og smed den ene høne efter den anden ud i hønsegården. Gustav havde jeg lukket inde i den nye stald jeg har lavet, og det var han minus tilfreds med hvilket jeg fik at høre. Min glæde over at skulle have en ny hane fordampede som dug for solen da jeg fik pakket ham ud. FODBEFJERING?
For dem af jer der ikke ved det så har renracede Wyandotter absolut ingen fodbefjering. Jeg smed ham nu alligevel ud i hønsegården.
Min utilfredshed med det fynske racemisfoster voksede hen over dagen. Han lød som en krydsning mellem et tågehorn og en dytbil, gjorde absolut intet for at stoppe de næsten borgerkrigsartige tilstande i hønsegården og var i det hele taget langt mere interesseret i selv at stoppe i roen end at passe sine høner. Dagen efter mistede jeg totalt tålmodigheden med ham da han bare stod og tudede som en ugle mens hele hønsegården nedsank i anarki og kaos. Jeg snappede ham lynhurtigt, og smed ham ind i den stald Gustav gik i. Gustav gjorde øjeblikkeligt mine til at springe i flæsket på båthornet, men jeg nåede at få nallerne i Gustav inden han fik held til at lave den pacifistiske fynske dovenlars om til dåsemad.
Jeg smed Gustav ud i hønsegården, og han lavede straks en tour de force rundt i hønsegården, hvor han erklærede at, min alene er magten, og den sidder for enden af mit næb. Skal du smage næbbet søster? Efter et par dage var Gustavs budskab sunket ind hos de fleste som ikke skulle nyde mere af Gustavs udstrakte brug af massevoldtægter og stump vold. Bortset fra de normale småtræfninger og hønsefnidder er der nu ro i Gustavs lille rige.
I forhold til mine oprindelige sønderjyder, er fynboerne en ægte flok rollator høns. Dem er der godtnok ikke meget spræl i. Dagordnen bliver sat af Røde mor, og hun bevæger sig ikke uden en vægtig grund. Derfor står de ofte sammen i en stor bunke, og ligner èt stort hjernedødskriterie for fuld udblæsning. Det ændrer sig kun hvis den overspændte hormonbøf Gustav kommer væltende med lige præcis det der blik i øjnene, og det blik har han næsten permanent på i disse dage.
Vandhovede som er en af Fynboerne og den absolut nederste i hierarkiet, skriger i rædsel og dødsangst når Gustav tager fat i hende. Gustav bliver temmelig forvirret, så det bliver der ingen kyller ud af og det er godt sådan. Vandhoveds nervøse sind er ikke noget jeg gerne vil have i flokken i fremtiden. Sally, flyvetossen, den sidste og skrappedulle brokker sig når Gustav laver sin ting men så heller ikke mere. Det er både godt og skidt. Incest bliver jo som bekendt i familien og det skulle ikke have den store indflydelse når det drejer sig om høns, men jeg aner jo ikke om forældrene var i familie med hinanden såååå han måtte godt holde op med at bolle sine søstre. Måske kan jeg bytte dem til nogle andre eller sådan noget. Jeg kan jo ikke kende forskel på æggene når de ligger i reden.
Røde mor skriger dame fornærmet når Gustav vil sin ting med hende. Hun er førerhøne hos Fynboerne, meget rolig og temmelig reserveret over for alt og alle. Det er nu ret svært for hende at sige nej til Gustav. Han er blevet en møgstor knægt af en 10 mdr. gammel hane at være, og hans voldelighed overfor genstridige og ikke parringvillige høner, er proportional med hans størrelse. WHAM BAM THANK YOU MAM siger jeg bare. Røde mor har ikke en chance når Gustav først får set sig lun på hende.
Gustav har jo det problem at hans højreben ikke er iorden. Han går og humper lidt. Det lader ikke til at gøre ondt på ham, men det nedsætter hans mobilitet. Derfor bruger han vores putte aften stund i hønsehuset til knalde bolle voldtage time. Det værste jeg har set ham gøre til dato, var en aften hvor han allerede sad på sin pind. Lige under ham kom der en intetanende Fynbo gående. Gustav kiggede lige ned engang, også hoppede han. Det sagde bare SQUAARK da han tværede hende ned i gulvet. Så kom der en raslen af fjer, og da han havde gjort sig færdig hoppede han op på sin pind igen som om intet var hændt. Der var nu sket noget, for normalt rejser en høne sig lige efter Gustav er hoppet af og ryster sig. Ikke hende her. Hun nærmest kartede sig hen i hjørnet og lå der et godt stykke tid før hun kom op og sprang på pind. Hvis den høne kan lave bare den mindste form for konsekvensberegning, går hun aldrig under en pind Gustav sidder på igen.
Nogen af dem der er tæt på Vandhovede i hierarkiet, udviser han ikke den store interesse for. De får en tur hvis de kommer for tæt på og Gustav er lidt overspændt. Ellers får de lov at gå i fred. Alt i alt kan jeg ikke se andet end at jeg får en beskidt mængde småkyller ud af Gustavs indsats. Nu skal jeg så bare finde penge til en rugemaskine eller en skruk, for mine skrukker ikke. Det er avlet ud af dem.
Min lille høne og hemmelige øjesten Sally, som jo alle dage har været fejlfarvet og alt for lille, har gennemgået en voldsom forandring. Sally har jo ført en tilværelse nederst i hierarkiet hos mine oprindelige sønderjyder. Opvokset i en familie med tre brødre, har hun lært at være oppe på kløerne for ikke endnu engang at få tæsk. I modsætning til en normal Wyandot, der er blød og rund, er Sally super stram og slank i opbygningen og minder mere om en høg end om en høne. Det er i øvrigt underligt, for Sally har alle dage været et madøre og jeg har aldrig stukket noget ned til hende uden hun har hapset til. Så var det ligegyldigt om det var en lille dræber snegl, en regnorm, en strimmel skinke eller et grøntsags stykke. Hun har sågar hugget en utændt cigaret ud af hånden på mig engang. Den fik jeg dog pillet fra hende igen under store protester.
Fælles for alle sønderjyderne, er at de alle har et ego der er alt for stort til det hønsehus de bor i. Deres fælles motto er charme, selvtillid og lækre fjer. Med den indstilling og det selvværd, gik Sally en aften lige igennem en flok fynboer for at komme hen til fodertruget. Det fandt fynboerne voldsomt møgprovokerende, og Sally nåede dårligt at få hovedet i truget før hun blev antastet. Sally kiggede lige op engang, og røg så uden forvarsel lige i hovedet på en temmelig overrumplet fynbo. 5 sekunder senere var den ged barberet og Sally gik tilbage til truget bare for at blive antastet igen.
Resultatet var det samme. Tredje gang Sally fik en invitation til slagsmål sprang hele sikringsskabet på min lille høne og hun jagtede den formastelige lige over i næbbene på sine søstre der overhovedet ikke ville holde sig tilbage når det drejede sig om at hjælpe deres lillesøster med at tæve en fynbo.
Men men. Træerne vokser jo ikke ind i himlen, og fjerde gang Sally kom tilbage til fodertruget, stod Røde mor klar. Hun sænkede lige hovedet og kom med en dæmpet uuh lyd. Jeg ved ikke hvad det er Røde mor kan, men Sally vendte på en femøre, også kunne man ikke se numsedunene for bar klør.
Joh, hun er en klog lille høne min Sally, som kender sin besøgstid, og i hvert fald ikke nummer sidst i hierarkiet mere.
Så er der spørgsmålet om intelligens. Er høns dumme? Set fra en menneskelig abstrakt tankegang er svaret ubetinget ja. Som jeg tidligere har beskrevet, er deres problemløsnings evner ikke eksisterende. De har ingen konsekvensberegning, ser sig ikke for og vælter dermed deres vand så de kommer til at tørste. Bliver det halvmørkt inden de kommer ind, kan de ikke finde ud af en pind, eller at komme på pind for den sags skyld.
Det er bare drønuretfærdigt overfor høns, at sammenligne dem med os mennesker. Høns er ikke designet til at forske i raketteknologi og flyve til månen. De er designet til at være høns, og det job klarer de faktisk forbavsende godt af en minidino at være.
Her til slut lander vi så i den gastronomiske afdeling. Jeg får nogengange spørgsmålet om høns spiser alt. Det gør de ikke. Peberrod, sennep og citron er et fælles no go for alle høns. Så er der lokale variationer fra hønsegård til hønsegård. Mine har for lang tid siden meddelt mig at de ikke er heste, og som sådan ikke finder det nødvendigt at æde havre. Men!!! Så er der sidetallerkenen, resterne, snasket. Det er de ret vilde med. En gang fintskåren banan og pære, blandet med salat i en fed dressing og med kødboller i bunden. Det er godt snask. Til at starte med opfører de sig rimeligt civiliseret, men senest når de opdager den første kødbolle starte slagsmålene. Dem vil de nemlig alle gerne have, og ja. Høns spiser særdeles gerne kød. Det er et faktum der er værd at erindre sig når man står med sine pusse nusse Disney briller på og kigger hengivent og kærligt på sine høns. Hvis de var store nok, ville de æde dig! Det bringer os så over i etik og foder.
Naboen havde lidt høns i asparges tilovers, og spurgte om jeg ville have det. Egentligt var min første tanke at sige nej tak da jeg ikke havde lyst til at spise industrihøns men så tænkte jeg at kyllerne måske ville have det. Her rejser det etiske spørgsmål sig. Kan man fodre høns med høns?
Jeg overlod spørgsmålet til banden i skoven, og de meddelte mig at ”os i asparges” er en kongespise som vi gerne vil slås lidt over. Så ved man det.
Nyeste
Efterlyser Marc/Mark....
Fra Brahmsen 
God sommer til alle hønse...
Fra Tanja Pedersen 
Rovdyrs sikring af gård
Fra Connie K 
ingen vand
Fra Gerda 
Snoge og kyllinger
Fra Hans-Kurt 
