Hvordan startede jeres hønsehold?

[Mikkel Schmidt]

Jeg ved ikke om der tidligere er lavet en tråd med emnet, men fortæl lidt om hvornår i fandt ud af at i skulle have høns, hvor i fandt ud af det, og hvordan i startede op. Med hybrider eller racehøns, med gamle eller kyllinger

Vores opstart.
I 1990 flyttede mine forældre ud på vores gård, som den gang var slidt og faldefærdig. De første dyr de fik her udover hunde var høns. Der var den gang et gammelt skur bagved vores staldbygning, og der havde allerede tidligere været hønsegård. De gravede ud og støbte gulv der, og i løbet af kort tid flyttede der høns ind. Vi har også haft en større hønsegård i staldbygning med en stor løbegård på 100 m2. Den blev dog væltet i 1998. De gamle startede med to store flokke røde amerikanere, og fik så nogle wyandotter som min bedstefar havde på det tidspunkt. Der kom af og til et kuld kyllinger og det gik egentlig meget fint.

Da jeg så blev født har jeg fået fortalt at jeg rendte ude ved kræene hele tiden, og at jeg ikke kunne lade være med 100 gange om dagen at tjekke æg hos dem.

Det var så min beretning, så er det jer andres tur nu

[Stinne]

Mit hønsehold startede egentlig med at min søster og hendes mand fik tre små Australorps-damer sidste sommer. De begyndte at lægges nogle fine små æg og fortærede en del af deres køkkenaffald. Det kunne jeg jo se idéen i og begyndte med overtalelsesprocessen på min mand. Han er ikke den store dyre-fan, så han syntes ikke det var en super idé. 
Jeg kom på Forum og blev lige så stille klogere på hønsehold og fik mig en mening om racen og byggede mit hønsehus. Manden syntes stadig ikke helt om idéen, så hus og gård lavede jeg selv. 
Et halvt års tid efter fik jeg så mine dejlige silke-damer fra Bramming. Da de havde boet her i et par måneder kom der 5 kyllinger på tre uger til, som jeg hentede hos Berit. De går stadig nede i kælderen og udvikler fjer, så de kan komme udenfor, når de kan holde varmen.

For en uges tid siden lagde en af mine damer sig så skruk. Og det skal da udnyttes at have sådan en økologisk rugemaskine liggende ude i hønsehuset. Jeg har derfor byttet hendes eget ubefrugtede æg ud med to kunstige æg og dem ruger hun som en gal på nu. Om et par dage kører jeg ud til Berit igen og henter 6 rugeæg til hende. Så forhåbentlig kommer der små bitte kyllinger hos mig om nogle uger.

Mit hønsehold er derfor gået fra 0 til måske 16 på ret kort tid. Måske var det derfor min mand var lidt skeptisk mht. at vi skulle have høns. Han kender mig nok lidt for godt.

Men jeg er bare SÅ glad for mine høns. Det er så dejligt at gå i haven sammen med dem, både når jeg laver havearbejde og når jeg bare står og kigger på dem. Hønsene er i hvert fald kommet her for at blive - også selv om vi ikke får et eneste æg for tiden.

[Mikkel Schmidt]

Dejlig historie Stinne ..

Ja det er nok derfor din mand har været lidt skeptisk over det .. Her vokser antallet af alle mulige dyr også hurgtig ..

[Marianne M.]

Hej, det vil jeg også gerne fortælle om.

Jeg startede med 8 små agerhønefarvede dværgwyandotter som daggamle kyllinger. Min mand synes (heller) ikke vi skulle have høns, men hos mig var det en trang, jeg måtte efterfølge... Nå, men kyllingerne havde jeg så anskaffet, og han var så venlig alligevel at bygge en fin lille hønsehus og gård ved hjælp af et gammelt legehus m.v. Da der var haner imellem, endte med at have 5 høns (boede i en alm. villahave). De var så fine og søde og omgængelige, og gode i haven, for de ødelægger ikke noget med det små fødder. Kunne holdes inde med et alm. havehegn. De var bange i tordenvejr, og en gang jeg gik ud for at 'redde' dem ind, hoppede de alle sammen op på mine arme og skuldre (de var ellers ikke så særligt tamme). De lagde en del små fine æg, men skrukkede, så det næsten var for meget. En gang lå de alle i én stor bunke...

Senere flyttede vi til Fyn og ud på landet. Nye høns - store høns - og en hane! skulle der nu til. Valget faldt sørst på rustrød welsumer, som er en køn, tung og rolig race, som lagde pænt med æg. Havde dem et par år, og så ville jeg prøve en ny race. Jeg havde på et frilandsmuseum set de skånske blomsterhøns, som jeg synes er charmerende, fordi de er forskellige i farve og tegning og har et godt temperament - og fandt en opdrætter her på Fyn, afsted og købe daggamle kyllinger, så jeg har nu 7 skønne høner, som er 2 år gamle nu. De lægger mange og store æg, og mine høns er nok til den tunge side inden for racen, og er ret rolige, dog ikke så sindige som welsumerne. Da jeg gerne gradvist vil have dem afløst over de næste par sæsoner, har jeg nu købt nye kyllinger af racen, samt nogle araucanakyllinger (jeg jo også børn, der vil synes det er sjovt med de blå æg), nå ja, og så en silkekylling, som jeg håber i fremtiden vil ruge en masse kyllinger ud...

Hønsene er således gennem de sidste ca. 8 år blevet en del af min/vores tilværelse (selv min mand holder af dem nu), børnene henter æg og følger med i deres liv. Hønsene tuller gerne rundt på en stor del af matriklen, men i denne forårstid og når køkkehaven spirer er jeg ikke så meget for det , for de er 'ivrigt fødesøgende' som man siger, og det betyder, at de æder alt grønt, og deres skraben kan absolut ses. Så derfor får de alt muligt - halm, visne blade, ukrudt, græs, afstukne græskanter og meget andet smidt ind i hønsegården, så de har god beskæftigelse. Det synes jeg faktisk også afhjælper dårlig jord og lugt i hønsegården, at jeg bruger den til stort set alt kompost.

Jeg kunne skrive meget mere, men... 

[Lisbeth Kristine]

For nogle år siden boede jeg i en lejlighed på 30 m2 i Århus. Så mødte jeg kæresten og flyttede til Fyn. Vi flyttede ind på en nedlagt landejendom, frisk luft og masser af plads - noget helt nyt. Det var skønt.
I den gamle stald var der allerede et hønsehus så vi bestemte os for at få høns, kæresten var ikke helt med på ideen, men han blev hurtigt overtalt. Så det startede med 8 lys sussex damer, et års tid efter kom hanen Georg så til. En af damerne døde pludseligt, og der kom kyllinger til.
På et tidspunkt var vi helt oppe at have 24 høns, nu har vi mindsket bestanden lidt og har nu 12, det er passende.

[Vinni Knudsen]

Det var ikke helt planlagt at vi skulle ha høns. Vi har ellers alle muligheder for det, med et lille nedlagt landbrug. Det startede med min svigerinde, der er helt vild med høns og har haft i flere år. En dag havde ræven nappet alle deres høns og så måtte de ud og kigge efter nye. Det ende med at de kom hjem med 28-30 høns og kyllinger da de ikke havde det alt for godt hvor de var. Så lidt i sjov snakkede vi om at vi kunne aftage en 5-6 stk. for de spiste dem jo ud af huset. Og så skal jeg da lige love for at det gik stærkt. I vores stald var der et lille faldefærdig hønsehus der meget hurtig blev til dobbelt størrelse og det overdækket "brændeskur" blev hegnet ind. Så var alt klar og vi fangede 7 "høns/kyllinger" og fik dem hjem. Men det skulle vise sig at de 5 af ”hønsene” voksede sig meget store og en efter en øvede de sig i at sig kykkeligkyyyy…..  Ja, så måtte vi hjem til svigerinden og fange 4 rigtige damer, og ha fat i et par erfarende folk til hane slagtning. Der blev kun slagtet 3 haner den dag, for den 4 (Møller) han var allerede blevet en lille kæledægge, så plane blev at nr. 2 hønsegård skulle bygges her i foråret. Men skæbnen ville at min svigerinde igen har haft besøg af ræven, og har 5 høns tilbage….øv..øv…Så nu skal Møller bestå sin manddomsprøve og se om han kan styre den lille flok røde amerikaner ”kvinder”. Imens kan jeg så gå og overveje om nr.2 hønse gård skal bygges alligevel, for der skal helt klart flere høns på matriklen 

[liski]

Vi flyttede fra København til Lolland   for 10 år siden.  Vi har et stort hus med en ret stor have i en landsby.  Allerede inden vi flyttede, var vi enige om, at vi ville have høns, og det viste sig, at der allerede var et hønsehus på matriklen med støbt gulv og det hele.

Min svoger, som også bor på Vestlolland (sammen med min søster), havde en masse fritgående høns, bl.a. lyse sussex.  Dem faldt jeg alvorligt for, og min svoger gav os fem høner og en pragtfuld hane.  Han er den bedste hane, vi har haft.

Efter et par år, hvor nogle af hønsene og hanen var døde, fik vi australops, tre høner og en hane.  Det var en lidt blandet flok med sussex, australops og en enkelt lille dansk landrace, og det gik godt med dem.  Alle vores høns har hele tiden haft fri adgang til haven.  De spiser ivrigt af vildfuglefrøene, vi fodrer vildfugle med, og de er ikke ret interesserede i æglægningspiller eller byg, selv hønseguf farer de forbi om morgenen for at komme med ud til foderpladserne for vildfugle.

Da så alt det med fugleinfluenza kom, og man skulle holde hønsene inde en del af tiden og fodre under tag osv., havde vi kun fire høner og en hane tilbage, og vi syntes ikke, det var så hyggeligt at have høns på den måde, så vi forærede dem væk.

Men ... det var jo heller ikke hyggeligt uden høns   så året efter begyndte vi at lede efter lys sussex igen.  (Min svoger var gået over til landhøns, og vi ville have store, lavtflyvende høns).  På en eller anden måde, vist nok via Google og dette forum, kom vi i kontakt med Susanne Hansen, som havde fire kyllinger, som måske var hønekyllinger, som vi måtte købe.  Det viste sig, at de alle fire var haner.  Øv!

Senere sidste sommer fandt vi tre lys sussex høner hos en dyre"formidler", og dem har har vi nu.  De er store - meget store - rolige damer, som jeg er meget glad for.

I al den tid har vi kun haft én skruk høne.  Hun rugede én kylling ud, som var forsvundet næste morgen.  Det var så trist, så jeg vil ikke have kyllinger mere.  Mit temperament er ikke til alle de bekymringer.  Det er mere end nok at følge med her i Forum.  Derfor holder vi ikke hane.

[Marianne Vedel]

Kimen til mine høns blev nok lagt, da jeg var barn. Vi boede i Gentofte og mine far var "københavner med stort K", han fik mavesår (slemt), så det blev besluttet at vi skulle flytte "over til Jylland" så han kunne stresse af (dengang troede man mavesår var psykisk betinget)
For mine forædre blev det nok drømmen om det lille hus på landet, selvom det var en hel bondegård med landbrugspligt osv de købte. En del jord blev forpagtet ud, min far fortsatte med at være aut. gas-og vandmester (det hed det jo den gang), og der blev anskaffet dyr en masse: Heste, ponier, påfugle, kaniner, marsvin, hund, katte, ja, jeg glemte da lige en stor flok får incl. vædder og alle de skønne forårslam OG DVÆRGHØNS.
Senere flyttede vi til et andet sted i Jylland, og dyreholdet blev indskrænket til en enkelt skødehund og min lillesøsters marsvin.
For nogle år siden gik jeg så en tur bag om nogle af haverne her i kvarteret, og der mødte jeg en hønsegård med de hyggeligste høns, (nogle røde hybrider af en slags). Nu ved I jo her på forum at man ikke behøver at være skør, for at gøre som jeg: men jeg stod jo længe og "snakkede" med de høns, for de var bare så søde med deres skraben og gokken.
Frem fra mit tankemylder tonede sig et glemt (næsten) billede fra barndommen af en hønemor med sine små spraglede dunklumper, og smagen af en selvrørt "æggesnaps".
Jeg lånte ALT om høns på biblioteket søgte på netttet og gemalen blev inviteret på en lille gåtur, han kunne nu også se det charmerende i de røde høns og var med på idéen (det er han ellers ikke altid, når jeg får en "god idé"). Det gik stærkt, han og en nabo tog på trælasthandlen for at købe materialer til hus osv. her blev de ekspederet af en ung fyr, som fortalte at hans far (tømrer) da byggede hønsehuse til salg, og havde flere forskellige slags høns, også til salg.
Så samme dag havde jeg mit hønsehus, og en hønsegård godt på vej og et par dage efter hentede jeg fire søde et-årige dværgkochiner, det var i maj. Nu var planen jo at vi skulle have vores egne æg.....ugerne gik...det er nok fordi de er blevet flyttet....de er nok gået i fældning.......du snakker for meget med dem så de ikke får ro til at lægge æg......
Da efteråret kom uden at jeg havde fået et eneste æg!! besluttede jeg mig for at der var ingen grund til at overvintre tøserne, så naboen fik de slagtede høns, jeg kunne ikke selv spise dem (man spiser da ikke sine venner).
Men på trods af de manglende æg var jeg hooked, jeg havde brugt timevis på at sidde og kikke på hønsene, og selvfølgelig skulle jeg have nye, så da foråret kom, hentede jeg (fra samme sted som før) mine fantastiske dværg wyandotter (ca 12 uger gamle). Fejlfarver, javist, for jeg synes nu det er skægt at de er så forskellige.
Æg javist og i lange baner, selv om vinteren uden ekstra lys, dværghønemor med et kuld spraglede dunklumper, også det!
Gemalen smiler overbærende af mig, men er i virkeligheden selv lige så glad for hønsene, og bestemt helt med, når jeg gerne vil have andre slags høns. Jeg tror dog ikke jeg kan få ham overtalt til flere hønsehuse - desværre. Omvendt er det nok heller ikke realistisk med flere stammer, når de er fritgående.
Pyh, det blev næsten en hel roman, og så har jeg endda begrænset mig 

[Helle]

Min hønsepassion startede med køb af vores hus i en lille landsby, Sønderup i Himmerland. Både min mand og jeg kommer fra byen og flyttede på "landet" fordi her slog pengene til, til et lille paracelhus. Første gang vi så huset sagde jeg i spøg til min mand (dengang kæreste); hvis vi skal bo sådan et sted her, så skal vi også have høns. Så langt ude på landet var vi kommet   Da vi køre videre af gaden for at vende bilen så vi at bagsiden af det gamle legehus der stod på grunden allerede havde en hønselem. Ja, derfor var der ikke noget at diskutere. Skæbnen havde talt.
Jeg har også minder om et kortvarigt hønsehold sammen med min far i barndommen. Det var dværg italienere tror jeg, og de var bestemt ikke tamme....I en korteårrække havde min søster også høns sammen med hendes daværende mand. Gule orpingtonner. De var skønne, men i mine øjne meget store.
Da vi selv startede startede vi med en stamme hvid colombiafarvede dværg wyandottere. De var skønne, men ikke særlig tamme og tilfældigheder førte os til orpintonner og nu i år til silkehøns.
Jeg vil sige at al den debat om hanegal har vi overhovedet ingen erfaringer med. Før vi købte vores første høns var vi omkring ved de nærliggende huse og der var stor opbakning til vores projekt. Vi bor på en villavej men på den anden side er der åbne marker. Det er altså inden for byskiltene, men hele byen ligger i landzone. De først år kom genboen jævnligt med kålstokke som vi kunne ophænge i hønsegården til beskæftigelse til hønsene.
Naboen er for nogle år siden blevet dagplejer og de har jævnligt været med omme og se hønsene. Egne børn er der også kommet til og især vores datter på 6 år er meget med på "idéen". En anden genbo kommer jævnligt med overskydende salat og andet grønt. Vi har også flere gange tal med dem om hanegal og den nærmeste nabo siger at de hører det, men ikke bemærker det. Altså de lægger mærke til når lyden ændrer sig, men bare opfatter det som noget hyggeligt.
Alt i alt er hønsene mit ønske med min mand er med på at bygge, lytte til bekymringer og overvejelse, - men beslutningerne er mine. Jeg vil nu efter at have haft høns i 8 år have meget svært ved at leve uden. Har oplevet det i 1½ år i forbindelse med tilbygning på huset. Her var betingelsen for at accepter en midlertidig nedlæggelse af hønsehusest at det var midlertidigt.
Personligt har forum også har haft betydning for min begejstring for det er skønt med den hjælpsomhed jeg finder her og begejstringen bliver jo ofte større af at kunne dele den med andre, - der kender følelsen

[Mikkel Schmidt]

Rigtig mange rigtig gode historier ..

Tusind tak for dem. Det er bare så hyggeligt at læse !