Jeg har nu fået aktindsigt i de henvendelser som Tønder kommune har fået i de om høns og fugle som teknisk forvaltning i Tønder har fået i de sidste 2½ år. Svaret fra forvaltningen er at det er 4 (fire!) sager. Alene antallet af sager indikerer jo at der absolut ikke er nogen grund til at spilde forvaltningens tid med at lave et regulativ og ved nærmere gennemlæsning af sagerne viser det sig at et regulativ ikke
ville have ændret noget i behandlingen af sagerne.
Følgende pressemeddelse er udsendt.
Tønders regulativ om dyrehold er overflødigt
Efter at have fået aktindsigt opfordrer Dansk Fjerkræ Forum Tønder Kommune
til at droppe overflødigt regulativ om dyrehold. Det bygger på grundløse klager.
- Der er ikke fugls føde på de klagesager, og derfor er der heller ikke brug for noget
dyreregulativ i Tønder Kommune, siger formand for Dansk Fjerkræ Forum, Finn Jensen.
Dansk Fjerkræ Forum fået aktindsigt i de klager over høns og fugle, som teknisk forvaltning i
Tønder Kommune har modtaget i de seneste to et halvt år. Finn Jensen har gransket sagerne og
konkluderer, at et regulativ, som det Tønder Kommune har indført, ikke ville have ændret noget
som helst i behandlingen af sagerne og deres udfald.
Derfor opfordrer Dansk Fjerkræ Forum nu Tønder Kommune til at droppe sit regulativ om
dyrehold, som sender hønsene i Tønder tidligt i seng, forbyder dem at gå frit omkring i haven
og begrænser antallet af tilladte høns til otte.
De fire sager fra Tønder Kommune, som Dansk Fjerkræ Forum har fået aktindsigt i, er vidt
forskellige, men fælles for dem er, at høns og fugle ikke er klagesagernes kerne.
Den ene sag er i landzone, hvor der klages over heste, svin og høns. Et regulativ kan ikke
gælde i landzone, så her ville det ikke have gjort nogen forskel.
Sag nummer to er en større sag, men det handler primært om overskridelse af
bygningsreglementet, hvor der er opført skure uden tilladelse samt overskridelse af
bebyggelsesprocent og for mange bygninger i skel. Støj er ikke problemet her, og Tønder
Kommunes regulativ ville heller ikke have ændret noget her.
Sag tre er faktisk ikke en gang en sag. Forvaltning konkluderer selv, at der sådan set ikke er
nogen sag at tage stilling til. Det aftales med parterne, at hønsehold skal holdes inde om
morgen og begge parter er tilfredse med vurderingen. Heller ikke her ville et regulativ have
ændret på sagsgangen.
Den fjerde sag handler primært om nabostridigheder, om hegn og forstyrrelse af privatlivets
fred. Her er høns kun en lille del af et større problem, og det er helt åbenlyst ikke hønsene, der
er den egentlig grund til stridighederne, men primært at klager ikke kan få lov til at sidde
ugenert i sin egen have.
- I det sidste tilfælde har Tønder Kommune allerede i dag mulighed for at give påbud om
dyreholdet efter Bek. 639 om miljøregulering, hvis de vurderer at dyreholdet er til gene. Hvad
der undrer mig i denne sag er, at forvaltningen tilsyneladende ikke har foreslået et hegnssyn.
Det er underligt, for det ville ellers være oplagt og kunne afhjælpe det største problem for
klageren – at kunne færdes ugenert i sin have. Under alle omstændigheder er det ikke
hønsene, der er hovedproblemet. Et regulativ for dyrehold havde derfor ikke hjulpet
forvaltningen, og forvaltningen burde i stedet have medvirket til at løse hovedproblemet med
et hegnssyn, siger Finn Jensen.
På vegne af Dansk Fjerkræ Forum opfordrer han nu Tønder Kommune til at droppe sit
dyreregulativ. Det er simpelthen overflødigt og et udtryk for, at kommunen laver regler for
reglernes skyld.
- Tønder Kommune begrænser folks muligheder for at holde høns i haven på baggrund af fire
irrelevante sager, hvor høns ikke er den primære årsag til klagerne. Det viser med al
tydelighed, at der ikke er noget behov for et regulativ, som i virkeligheden rammer de
hobbyhønseavlere og børnefamilier med havehøns, som kommer godt ud af det med naboen
og selv regulerer deres dyrehold, siger Finn Jensen.