En sød lille kylling må jeg sige, men Faverolles er den nok ikke. Dyrene hun har gående ligner meget godt, men der er nogle punkter de adskilder sig på. Nogle ligner som om de kun har fire tæer(svært at se på billedet) og noget andet er farverne, som man ikke ser i store Faverolles. Blå, Sorte og Blå laksefarvede dyr hvilket også tyder på at der måske er blandet noget andet ind over for at lave farven. Måske en Blå Brahma, Kochin eller Orpington uden at kunne sige det.
Der er en chance for at kyllingen bliver i farven som den mørke hane til højre i billedet, men ellers over i det ensfarve sorte måske med strejf af guld på sig.
Skæg er et dominant gen og derfor i første generation vil de altid have skæg kyllingerne, men man kan godt parre to dyr med skæg der giver en uden hvis de har generne for det. Disse forældredyr vil som regel have et meget lille skæg hvor hagelapperne går igennem og er synlige.
5 tæer er også et dominant gen, men sammentidigt et gen der nemt påvirkes af andre gener og derfor kan godt udspalte anderledes med fire tæer, men normale er fem.
Hønen på billed to er faktisk Blå laksefarvet og ligner rigtig godt en Faverolles må man sige. Mangler bare lige det sidste småpunkter for at den ville være helt iorden, men det kan nok klares ved at sætte en ordenlig ægte Faverolleshane på hende.
De sorte og blå vil også kunne renavles, men er lidt mere besværlige og kan være svært at få hanerne helt rene i farven.
Så hvis nogle savner udfordringer med noget nyopdræt kunne dette bestemt være en mulighed at arbejde videre med og få renavlet Faverolles i nye farver.