I morges da jeg var ved at brygge en kop mokka, stod jeg og kiggede ud over haven som jeg så ofte gør. Pludselig 'dumpede' et eller andet ned fra himlen og landede på plænen. Jeg kunne se at det var noget fugl af en slags fra køkkenvinduet, da det efter mødet med plænen baskede voldsomt med vingerne. Aktiviteten aftog dog hurtigt, så jeg gik ud i haven for at se hvad det var vi havde med at gøre. Jeg fandt hvad de efterfølgende billeder vil illustrere. Men jeg aner faktisk ikke hvad det var jeg fandt. Det er ret klart at det må have været en fugleunge der har været bytte for en rovfugl. Der var også blodspor efter kløers indtrængen.
Ungen er stor, større end en fuldvoksen solsort. Det er skæftet af en mellemstor køkkenkniv den 'hviler' hovedet på. Den var kun lige i fasen fra overgang fra dun til fjer (det kan tydeligt ses på et af billederne). Det er ikke en svømmefugl, hvilket ses af billedet af fødderne. Næbbet er meget specielt at se på. Bredt foroven for så at blive ganske smalt og med næseborene ca midt på næbbet.
Hvad er det for én?