Jeg er nu to år i træk blevet ramt af utøjsangreb, selv om jeg bruger "Tør-øko-sug" pulver jævnligt. Hvordan bruger I pulveret?
Jeg muger ud ca. hver 14. dag. Fjerner al strøelsen, som er spåner, drysser ca. to-tre håndfulde TØS ud på gulvet og blander med en ny balle spåner. Redekasserne tømmes for gammel smuld, fejes og drysses med TØS og lavendel. Huset indvendigt er med gipsplader der er fuget i alle samlinger og langs gulvet for at mindske gemmesteder for utøj, men siddepindene er ru lægter, det samme er holderne til dem, og loftet er profilbrædder med ovenlysvindue, hvor der er fri adgang til isoleringen i taget.
I dag opdagede jeg massivt angreb af blodmider. De var "over alt". Føj hvor var det ulækkert!

Det mest uhyggelige var, at da jeg kiggede i redekasserne, hvor TØS er drysset ud under en gummimåtte, så holdt miderne fest i pulveret?! De levede, kriblede, krablede i bedste velgående

.
Er mit TØS blevet for gammelt, virker det ikke, bruger jeg det forkert, eller hvad? Jeg synes nok, at jeg gør hvad jeg kan for at holde utøj for døren, og jeg er skuffet over, at TØS'en ikke lever op til mine forventninger.