Nu har vi haft høns i ubehageligt mange år (fordi det betyder at vi er ubehageligt "ældre") og haft mange hold kyllinger. Der har været nogle hold købt efter udrugning i rugemaskine og udruget herhjemme unde skruk. Alligevel oplever vi i år et nyt, og ret ubehageligt, problem. Vi har to flokke på omkring 1 1/2 til 2 måneder gående - Inge problemer. Men.....vores araucana (britisk) udrugede tre kyllinger, og den første død efter et par uger. En uges tid senere var en af de andre usikker benene og døde i løbet af en dags tid. Den sidste så også sløj ud, men klarede den. (Indtil videre). Vi regnede med at problemerne skyldtes st hønen er temmelig klodset og tydeligt trådte ret hårdt dem ret ofte. Den sidste kylling har nu fået nogle jævnaldrende at går sammen med, for mor gad den ikke. Men....igen! For vores ene brahmahøne fik fint udruget levende kyllinger, og selv om de har set fantastisk kvikke og livsglade ud, så er den nu også gal der! Vi har måttet tage to ind de sidste to dage. De sidder pludselig uden at kunne følge med, og pipper ynkeligt. Nu er de puttet i en kasse med varmelampe, og de spiser fint, men er "slatne" i benene.
Hvad Søren er det? Efter hundredvis af kyllinger føler jeg mig pludseligt både dum og inkompetent og som en dårlig kyllemor!