Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
america.png Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns

Nyeste

Forfatter Emne: Hønsetråds højde  (Læst 4835 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline DoktorLarsen

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 241
Hønsetråds højde
« Dato: 02 Juli , 2013, 17:38 »
Emnet har været op at vende engang. Og dog har jeg ikke kunnet finde svar på mit spørgsmål. Hvor højt skal hønsetråden være for at holde hønsene inde?

Lige nu har jeg australorps som er en rimelig tung race, men måske får jeg nogle lettere racer næste år.

Ideen er at holde hønsene inde og ikke så meget rovdyr ude da jeg bor i tæt bebygget område.

Tillægsspørgsmål: Kommer rovdyrene kun, eller næsten kun om natten? For der er hønsene lukket inde.

Offline Helle K.

  • Administrator
  • Indlæg: 6 127
Sv: Hønsetråds højde
« Svar #1 Dato: 02 Juli , 2013, 18:39 »
Til dit sidste spørgsmål kan jeg sige, at jeg ofte har set ræve inde i København,  på Frederiksberg og i Vanløse om dagen
Med venlig hilsen
Helle Kjelst

Faverolles, araucana, sussex, Isa ialt 1.14

Offline Tanja Pedersen

  • Global Moderator
  • Indlæg: 5 956
  • Æg fra racehøns blev lovlige at sælge
    • Æg fra racehøns skal være lovlige at sælge
Sv: Hønsetråds højde
« Svar #2 Dato: 02 Juli , 2013, 19:40 »
Australorps kan nok holdes inde bag ca. 120 cm vil jeg tro, mens araucana og andre lettere racer snildt flyver over 2 meter. En overdækning på hønsegården er en god idé, og holder også rovdyrene væk. Der er mange ræve i København, og de jager døgnet rundt, da de er vant til støj, biler, hunde og mennesker.
Venlig hilsen Tanja
"My desire to be myself is greater than my need to fit in"

Offline Danny Westh

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 2 733
Sv: Hønsetråds højde
« Svar #3 Dato: 02 Juli , 2013, 19:45 »
Ja, det er nærmest i villa kvartere at ræve er "frækkest" da de ikke er specielt bange for mennesker.
Da jeg var barn fodrede vi en ræv med fisk, når vi var nede at fiske. I løbet af sommeren kom den så tæt på som en meter fra os, for at spise fiskene.

Jeg fik iøvrigt også taget mine høns af en rØv selvom vi boede i et tæt bebygget område.

Ang. højde: Det kommer meget an på race men også hvor meget plads de har. Hvis de har meget lidt plads så kan selv de tunge racer "blive kreative" og begynde at flyve ud.
Hvis du med tiden også vil have lettere racer så vil jeg sige min. 180 cm. og ingen mulighed for at de kan mellemlande på toppen af hegnet/døre/huset.

Danny
Himlen bør altid være blå!

Offline pilegaarden

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 7 786
  • Erik
Sv: Hønsetråds højde
« Svar #4 Dato: 02 Juli , 2013, 23:24 »
Mit hegn/mur er 110 cm og hønsene bliver på den rigtige side.
Jeg har både tunge og lette racer.
Da jeg bor på landet er det kun 'vilde' rovdyr jeg skal beskytte mig mod og de jager primært i skumringen og om natten, hvor hønsene er lukket forsvarligt inde.
Mvh
Erik Andersen

Offline DoktorLarsen

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 241
Sv: Hønsetråds højde
« Svar #5 Dato: 05 Juli , 2013, 13:48 »
Ja, I har fuldstændig ret! Jeg mistede hele min flok på 8 knap to måneder gamle australorper. De var i drivhuset, som jeg ikke brugte, der var lidt træstamme og mursten og andre forhindringer, og jorden dækket med alt muligt, men ét sted var der kun sat en mursten af den lette art. Og her gravede ræven vist nok 20 cm eller mere, fjernede murstenen, som jeg ikke kan genfinde, og snuppede hver eneste af dem.

Ja.. Sådan kan det jo gå. Det er jo lidt anderledes at miste høns når man har vendt de æg de lå i 3 gange dagligt. ;D

Jeg har godt nok fundet nogle meget billige isa browns med 1 år på bagen. De stammer vist fra et ægpakkeri. Er der noget som jeg skal være opmærksom på udover at jeg nok må forvente, at de har tabt nogle fjer? De stakkels kræ har jo været udsat for noget kummerlige forhold.

Offline Regnar

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 115
Sv: Hønsetråds højde
« Svar #6 Dato: 05 Juli , 2013, 14:36 »
Jeg har stækket mine høns, fordi haven på 1000 m2 ikke var stor nok i deres øjne. Det virker, og hønsene syntes ikke at tage skade af det.

Offline Øster

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 66
Sv: Hønsetråds højde
« Svar #7 Dato: 05 Juli , 2013, 17:19 »
Vores Araucanaer har aldrig prøvet på at entre hegnet som er alm. kyllingenet i min mavehøjde, og jeg er 1,54 og de grovhygger uden interesse for det længere væk - flytter det bare ( nettet ) efterhånden - men de får også grønt fra haven og alt muligt andet hønselækkert - de har aldrig prøvet på at lette overhovedet, og det har dværg wyandotterne så heller ikke !  ;) Om aftenen bliver de lukket ind og får lukket af når det passer dem. Nogle er længere om det end andre skal der lige siges. De har jo fuldstændig forskellige temperamenter og størrelser.