Det ser fint ud. Og det er ok i størrelse for 3-4 høns.
MEN, er I blevet behørigt vaccineret mod 'hønsefeber'? Hvis ikke, er det desværre nok allerede for sent (vurderet ud fra billedet af hønsearrangementet).

Det har det med at gribe om sig når man først får disse dyr ind på matriklen og begynder at kunne nyde egne æg, og måske egne slagtedyr. Snart lægger en høne sig skruk, og hvad så? Vil I afskrukke hende eller prøve at finde lidt rugeæg til hende? Hvis sidstnævnte, kommer der jo pludselig endnu flere til. Gården kan udvides skriver du, men hvad med pladsen i huset?
Jeg prøver ikke at skræmme dig. Og som skrevet indledningsvis, ser det meget flot ud, og er helt fint til de påtænkte 3-4 høns. Men, I skal nok vurdere, med Jer selv, om I har viljestyrke til at holde det ved de 3-4 høns.