Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns america.png

Nyeste

Forfatter Emne: Valg af tråd til hønsegård  (Læst 2667 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline Lalle

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 1
Valg af tråd til hønsegård
« Dato: 13 Juni , 2013, 22:12 »
Hej - nu må vi altså høre nogle hønse-eksperter :-) der ved hvad de snakker om - så vi håber I vil give nogle input: Vi er i gang med at etablere en hønsegård på 30 m2 til ca. 5 dværghøns. Vi har købt et Mejlskov hønsehus, der kommer til at stå på ben/en ramme, så det er hævet 40 cm over terræn, så de kan støvbade under huset, og husets tag kommer til at flugte med toppen af stolperne. Hønsene vil blive lukket ind i hønsehuset om natten. Vi har gravet/støbt ø10 cm stolper 70 cm ned i jorden, så de står 180 cm over terræn. Afstanden mellem hver stolpe er ca. 2 meter. Vi er nu i vildrede omkring hvilken tråd-løsning og skadedyrssikring vi skal bruge. Vi ønsker ikke at bruge strøm da vi har 2 gårdhunde i haven - de har fået stød andetsteds og er skrækslagne bare vi drejer mod det område hvor det skete - så den løsning mener vi ikke vil fungere. Vores umiddelbare plan er derfor at ligge voliere-net (25x13mm maskestørrelse, 0.9 mm tråd) i hele bunden af hønsegården, 10 cm under terræn, og lade det bukke 30 cm op på ydersiden af stolperne hele vejen rundt. Til siderne af gården vil vi bruge havehegn 5x5 cm maskestørrelse, trådtykkelse 1,9mm galvaniseret i højden 180 cm, hvilket passer til højden på stolperne. Det vil altså sige at de nederste 30 cm er der voliere-net+havehegn, og fra 30 cm til 180 cm er der havehegn. Lyder det ok eller er der noget vi skal tænke på? (Vi kunne også "bare" grave voliere-net lodret ned hele vejen rundt, men det er vist lidt for sent nu - det skulle man nok have gjort da man satte stolper - vi tror ikke vi kan grave 50 cm ned helt ind til stolperne da de er sat med stolpebeton). Et andet spørgsmål er: Når man vælger 180 cm indhegning, er det så stadig nødvendigt at sikre med net over gården? Kunne man her bruge stormasket hønsenet eller hvad vil I anbefale? Vi håber nogen vil komme med et par gode råd - på forhånd tak! Mvh de kommende hønse-entusiaster
« Senest Redigeret: 13 Juni , 2013, 22:33 Fra Lalle »