I Flemming Schiøttes "Det Rimelige Hønsehold" nævner han følgende racer, som han mener, ville egne sig som "økologiske høns," altså sunde, rimeligt ydelsesrige høns, men ikke overdrevent forædlede:
Danske Landhøns; Sussex; Plymouth Rock Australorps; Barnevelder; Rhode Island-høns (måske); og New Hampshire-høns.
Danske Landhøns er ganske vist ikke kendt for at være en god produktionshøne, men til gengæld har de en noget større livskraft og genetisk variation end diverse andre racer, medmindre de er blevet ødelagt i løbet af de cirka tyve år, siden bogen blev skrevet.
Alle de øvrige er "kombinations-høns," dels en kombination af æglæggere og slagtehøns, men dels også en kombination af de oprindelige europæiske høns, og de store, tunge asiatere med brune æg.
Held og lykke med valget!
