Jeg synes at det er et problem, at vore folkevalgte politikere ikke har tid til at svare på de henvendelser de får fra borgerne. Jeg hørte i radioen for leden, at Zenia Stampe (RV) søgte en frivillig, ulønnet medarbejder 15 timer pr. uge, der bl.a. skulle hjælpe hende med at svare på alle de mange breve hun fik, og som hun ikke selv havde tid til at svare på. Jeg tænker da: når man er valgt til at repræsentere sit parti og sit land, så må man dog også finde tiden til at læse og svare de henvendelser der kommer fra borgerne? Hver enkelt sag er jo vigtig for den enkelte person der har har taget sig mod til, og spurgt en politiker om hjælp.