Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
america.png Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns

Nyeste

Forfatter Emne: En fin hane-historie  (Læst 1138 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline Pimu

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 43
En fin hane-historie
« Dato: 29 April , 2013, 21:33 »
Nu hvor der er flere tråde omkring haner; herunder hvorvidt man kan have flere gående sammen, så vil jeg lige fortælle en lidt sjov oplevelse, jeg havde sidste sommer.

Jeg havde 5 faverolles haner i min flok, de 4 yngste fra samme kuld. Der var styr på herakiet og aldrig nogen alvorlige gnidninger.
Det så evig flot ud, når de spankulerede i flok rundt i haven!

Hønerne blev dog temmelig slidte på ryggen af alle de bedægninger, og samtidig syntes jeg egentlig, at det var lidt synd for de 4 yngste, at de var sådan lidt til overs og ikke havde deres egen flok.

Så en dag besluttede jeg mig for, at nu skulle jeg forsøge at finde nye hjem til dem.
Lige som beslutningen var taget, ser jeg en rovfugl dykke ned i retning af min hønseflok.( Vi har mange rovfugle i området og har, før vi fik haner, oplevet dværghøns blive taget.)
Høns plus førerhane pisker ind i hønsehuset, men hvem stiller sig op på rad og række for at gale den der væmmelige rovfugl væk? Det gør de 4 tro soldater! Væk fløj rovfuglen.

Jeg blev virkelig rørt, da jeg så det.
Her viste de en af deres vigtige funktioner i flokken. Det var en stor oplevelse og øjenåbner for mig.

Siden har 1 hane fået et nyt hjem, 1 fik kappet hovedet af, fordi han blev aggressiv over for mennesker og førerhanen døde af sygdom.
Så nu har en af brødrene overtaget førerrollen og en anden er fortsat tro soldat :)

Siden da har vi aldrig fået taget høns af rovfugle, og det er selvom, hønsene går frit i haven, og særligt den lille hvide dværg-dotte lyser op.
Jeg fortæller dog tit dotten, når hun kommer på afveje, at hun skal sørge for at holde sig tæt til hanerne ;)
Gæs, moskusænder og høns