Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
america.png Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns

Nyeste

Forfatter Emne: Lidt i tvivl om hønsehuset.  (Læst 6970 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline Sørensen87

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 10
Lidt i tvivl om hønsehuset.
« Dato: 04 April , 2013, 07:28 »
Hej alle hønsefolk.

Skal snart have anskaffet mig min alle første hønseflok og har læst rigtig meget på nettet inden.
Jeg har lavet hønsehus og gård og er næste klar. Nu er jeg så lidt i tvivl om hønsehuset er godt nok om vinteren.
Jeg har lavet hønsehuset i stalden som ikke er isoleret og bare sat volierenet på siderne så man kan holde øje med de små uden at gå ind til dem. Men kan de klare kulden om vinteren så længe de ikke får træk selvfølgelig.
Desuden har jeg lavet hele hønsegården i 1x2cm volierenet, osse overdækket. Er det dumt så små fugle ikke kan flyve ind og spise måske overskyende korn? Har endnu ikke bestemt mig til hvordan jeg vil fodre, men vil i hvert fald prøve med korn og tilskudsfoder i samme automat først, men sviner det for meget vil jeg fodre med korn i gården sandsynligvis.

På forhånd tak.

P.s. Tak for et rigtig godt forum, har brugt lang tid herinde de sidste par dage.

Offline Marianne Vedel

  • Hønemor
  • Administrator
  • Indlæg: 15 304
  • metacamkills.com
    • maran.dk
Sv: Lidt i tvivl om hønsehuset.
« Svar #1 Dato: 04 April , 2013, 08:19 »
Høns kan sagtens tåle kulde, men træk og fugt har mange hønseliv på samvittigheden. Hvis du kikker i mit galleri kan du se mit første hønsehus, et lille uisoleret træhus, hvor de stortrivedes i mange kolde vintre.
Held og lykke med dine høns :)
Venlig hilsen
Marianne
❁◕ ‿ ◕❁
Dværgmaran i gråstribet, store maran i sort/kobber og blå/kobber samt splash, nogle "maraucana", 2.2 påfugle. 5 dejlige siameserkatte (sommetider også nogle killinger), et ukendt antal bier samt Sigurd og Vitus - to frække whippets.
Medlem af Marans Club France, Marans Club Deutchland, DFfR, Faxe Fjerkræklub.
Formand for Maranklub DK
www.maranklub.dk

Offline Niels Kongsbak

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 146
Sv: Lidt i tvivl om hønsehuset.
« Svar #2 Dato: 04 April , 2013, 08:20 »
Har selv hønsehus i stalden som beskrevet - det virker fint.

Offline Daisy Cluck

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 108
Sv: Lidt i tvivl om hønsehuset.
« Svar #3 Dato: 04 April , 2013, 09:22 »
God formiddag!
Vær bare glad for, at de vilde fugle ikke kan komme ind i volieren, det er med deres klatter, salmonella spredes. En yderligere sikring kunne være at overdække med noget, som det ikke kan regne igennem.
                                           Venlig hilsen
                                                              Daisy Cluck

Offline Sørensen87

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 10
Sv: Lidt i tvivl om hønsehuset.
« Svar #4 Dato: 04 April , 2013, 13:15 »
Tak for jeres svar, er glad for jeg har gjort det rigtigt indtil videre.
Daisy Cluck - Det er måske en idé at overdække med gennemsigtige lysplader? Tænkte bare at de gerne ville have så meget sol som muligt når der er godt vejr og så ville jeg bare lave et lille ly de kunne gå ind under hvis det skulle regne eller være for varmt.

Offline Rudy

  • Bruger
  • Indlæg: 2 812
Sv: Lidt i tvivl om hønsehuset.
« Svar #5 Dato: 04 April , 2013, 14:07 »
God formiddag!
Vær bare glad for, at de vilde fugle ikke kan komme ind i volieren, det er med deres klatter, salmonella spredes. En yderligere sikring kunne være at overdække med noget, som det ikke kan regne igennem.
                                           Venlig hilsen
                                                              Daisy Cluck

+ rigtig mange andre fjerkræ sygdomme. Så pas på Spurvene, de kan komme fra et hønsehold med sygdomme, og smitte til ens raske høns.

Offline Sørensen87

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 10
Sv: Lidt i tvivl om hønsehuset.
« Svar #6 Dato: 04 April , 2013, 16:17 »
Så i vil foreslå at overdække hele hønsegården at det ikke kan regne ned med vand og klatter?

Offline Daisy Cluck

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 108
Sv: Lidt i tvivl om hønsehuset.
« Svar #7 Dato: 04 April , 2013, 19:42 »
Overdækning er fint,hønsene vil gere have det tørt- Men husk at sørge for både sol og skygge.
                        Venlig hilsen
                                        D. Cluck

Offline hanemikkel

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 575
Sv: Lidt i tvivl om hønsehuset.
« Svar #8 Dato: 04 April , 2013, 21:12 »
Jeg synes ikke, der er grund til at overdække hele gården. Eliminering af alle smittekilder er den vej industrien går. Og det giver svagere og svagere dyr, der er afhængige af medicin og endnu mere sterile forhold.

Høns har overlevet i århundreder uden overdækning. Solens stråler medvirker faktisk til at dræbe bakterier og holde det på et niveau der styrker hønsenes immunforsvar. Det samme gør godt med plads, så ikke for mange dyr i gården.

Det er et trist syn at se høns der går på sand under overdækning.
Har eller har haft:
Høns: Faverolles (laksefarvede), Australorp (sort, blå), Araucana (vildtfarvet, sort), Maran (sort-kobber), New Hampshire (rødbrun), Sussex (lys), Italienere (hvide).
Ænder: Orpington (gul), moskus (hvid), campbell (khaki).
Gæs: Danske gæs (grå), Steinbacker (grå).

Offline Helle K.

  • Administrator
  • Indlæg: 6 127
Sv: Lidt i tvivl om hønsehuset.
« Svar #9 Dato: 04 April , 2013, 21:18 »
Hvis hønsene ikke får mulighed for at gå frit, så er jeg helt enig med hanemikkel i, at kun en del af gården skal overdækkes.
Med venlig hilsen
Helle Kjelst

Faverolles, araucana, sussex, Isa ialt 1.14

Offline ina.....

  • Bruger
  • Indlæg: 5 862
  • Konen med de ternede sutsko
Sv: Lidt i tvivl om hønsehuset.
« Svar #10 Dato: 04 April , 2013, 21:31 »
Mine store høns har ikke en hønsegård, døren går op og hønsene går ud under åben himmel, og det ser jeg absolut ingen fare i.
Her jager hanen de store krager og alliker væk fra foderet, og lader de små fugle gå.
dvs. at de jo faktisk har samvær med de vilde fugle, og det er der nu aldrig sket noget ved, så ro på, man holder sine høns som man mener det er rigtigt, men lidt lys og luft er jo naturligt for høns, der ikke ligefrem tilhører industrien
Venlig Hilsen INA


En flok gul orpington, og en flok blandinger og  2 gårdhunde og en ruhåret hønsehund og 2 heste 1 katte 1 mand og 2 børn

Offline Finn Jensen

  • Fjerkræ Forum er bedst
  • Administrator
  • Indlæg: 7 840
    • Dansk Fjerkræ Forum
Sv: Lidt i tvivl om hønsehuset.
« Svar #11 Dato: 05 April , 2013, 12:03 »
God formiddag!
Vær bare glad for, at de vilde fugle ikke kan komme ind i volieren, det er med deres klatter, salmonella spredes. En yderligere sikring kunne være at overdække med noget, som det ikke kan regne igennem.
                                           Venlig hilsen
                                                              Daisy Cluck
Hvis det passede, så ville der jo ikke være salmonella blandt burhøns... Men det er der. Faktisk er det langt værre med salmonella blandt burhøns end ved fritgående...

Men overdækning kan sagtens være en god ide, specielt når det er meget regnvejr for at undgå mudder i hønsegården.
"Først ignorerer de dig, så griner de af dig, så bekæmper de dig og så vinder du."
― Mahatma Gandhi