Hej Stinne
Hvis dine høns ikke lægger æg endnu, kan det godt vare en del tid, inden der er en af dem, der bliver skruk.
Det bliver de først efter nogen tids æglægning, og kun hvis hønsene er en af de racer, der skrukker, nogle er bedre til det end andre, og nogle gør slet ikke.
Hvis du ikke har haft kyllinger før, er det en meget god ide at have en skruk til at ruge dem ud, det fratager dig en meget stor del af ansvaret for, om kyllingerne nu også har det godt, men selv om du skulle få mod på at prøve med rugemaskine, så er det nu heller ikke så svært.
Hvis du vælger at bruge en af dine høner som skruk, så lad hende lige ligge mindst et par dage, før du lægger dine rugeæg under hende, for at være sikker på, at hun ligger fast, og ikke går af reden. Selvfølgelig er hun af reden et par gange om dagen, ganske kort for at spise og komme af med ditto, men det gør ikke noget, æggene kan sagtens klare dette.
Hvis du venter en måneds tid eller 2, så er befrugtningen af æggene og chancerne for en god klækning bedre, men det kan da også lade sig gøre nu, men forvent så ikke helt så stor en klækningsprocent.
Kan ikke lige komme på mere nu, men der kommer sikkert også andre med noget du kan bruge.
Kan se, du er fra Silkeborg, de har forøvrigt en ganske fin Fjerkræklub, der vil du også kunne hente lokal hjælp, hvis det bliver nødvendigt. Jeg er selv medlem i Silkeborg, og det er nogle herlige mennesker.