Ensilage

[Rudy]

Ensilage er ikke kun lavet af græs og kløver.

Der laves også majs ensilage, ærteensilage, byg og byg/ært ensilage. Der bliver ikke rigtig lavet ensilage af havre, hvede, rug og triticale men i teorien kan det sagtens lade sig gøre.

I bund og grund kan man lave ensilage af alle planter hvor der er tilstrækkelig fibre og væde i. Fælles for ensilage er at man laver det af hele planter måske lige pånær kolbemajs ensilage.

Hvis i vil lave ensilage i små mængder, eks. til fjerkræ holdet så ville jeg anbefale at få fat i nogen kraftige plastic sække. Når i har fyldt den ønskede mængde i så suger i luften ud med støvsugeren og forsejler herefter posen så den er helt lufttæt. Hvis i ikke kan skaffe kraftige sække så kan i godt bruge almindelige sække men skal så gentage proceduren så der er 2-4 sække på hver portion. Afhængeligt af hvor kraftigt materialet inde i sækken er. Selv et lille bitte hul kan være årsag til at hele sækken bliver dårlig og ubrugelig.

Almindelige sorte og gennemsigtige plastsække er nok ikke godkendt til konsum. Jeg ved ikke om det vil være et problem men hvis man kunne skaffe nogen store fryseposer eller lign. så ville det nok være det bedste.

Ang. hvor længe en en wrap balle kan holde sig så kommer det meget an på temp. Om vinteren kan en balle godt holde sig 10 dage selvom om den endda er meget våd. I foråret, eller sommeren, vil der gå varme i selvsamme balle efter kun 2-3 dage.

mcquolle: Du kan sagtens bruge en spand ensilage over 3-4 dage. Når det er så lille en mængde kan der dårligt nok komme varme i det. Varme er første tegn på en gæring, der senere bliver til mug og dermed ubrugelig ensilage.
Alternativet er at brede det ud på et staldgulv eller lign. Så bliver det ihvertfald ikke dårligt men det tørre hurtigere ud og derved bliver det måske mere og mere uinteressant for hønsene.

Danny

Her på gården laver vi også ensilage af ovennævnte afgrøder. Men det er ikke helt så let at køre igennem en cylender plæneklipper, som vi ovenfor skrev om.
Har du prøvet det Danny, f.eks. med majs?

[maja1981]

jeg lavede et forsøg sidste sommer, med hønsewrap.

samlede græsset sammen efter græsslåmaskinen (alm plænetraktor med rotorklipper) da græsset var ret højt lå der en del store bunker.

mener faktisk jeg ventede en dag med at samle så det tørrede en lille smule.

kom det afklippede græs i en almindelig klar skraldesæk, pressede godt sammen og bandt med en strips. kom så en mere sæk udover og strips igen.

denne "wrapballe" åbnede jeg for godt en månedstid siden. og det er et stort hit hos hønsene. har det stadig og bruger af det. det bliver ikke dårligt, men har også spredt det i mindre bunker så det tørrer egentlig bare lidt mere op.

mit er slået af græsplænen, som jeg mener er en almindelig plæne blanding.
jeg ville ikke bekymre mig om der skulle være for lidt fruktan (sukker) i græsset så det ikke insilerer/wrappes rigtig.


jeg har selv fået lavet heste wrap i mange år, og netop på en lavfruktan græsblanding. dette er altid blevet rigtig godt. men det er meget for lang strået til høns kan spise det. og består af mest stængler. her passer længden på de stykker græsslåmaskinen laver, til høns.
den rotorslåmaskine vi bruger til at skårlægge heste græsset ligner til forveksling netop græsslåmaskinen, bare bredere og med flere rotere.
men man skal selvfølgelig ikke køre på den laveste højde med græsslåmaskinen, så der kommer jord med.

jeg vil ihvertfald lave et par baller igen til sommer.

[Danny Westh]

Her på gården laver vi også ensilage af ovennævnte afgrøder. Men det er ikke helt så let at køre igennem en cylender plæneklipper, som vi ovenfor skrev om.
Har du prøvet det Danny, f.eks. med majs?

Om jeg har prøvet at slå majs med en plæneklipper?

Nej, der må jeg melde pas. Det har jeg aldrig prøvet 

Men jeg har lavet majs ensilage i mange år.

Danny

[Tapani]

Ensilage er grønne plantedele som er konserveret ved at sænke Ph under 4,7. Oprindeligt iAIV's opfindelse på -20'erne brugte man  saltsyre, senere på -60'erne kig man  over til organiske syrer mest myresyre og -70'erne fandt man  ud at man kan bruge mælkesyregearing, som  feks. i sauerkraut. I syre baseret ensilage var ilt frihed ikke så vigtigt, den iltfrie omgivelse er vigtigt når man bruger bakterie baseret mælkesyregearing.
Jeg har lavet med succes ensilage hjemme i haven. Metoden har jeg udviklet fra den som jeg kendte fra hjemgården , hvordan  min far lavede ensilage for sine køer. Jeg har cylinderklipper. Jeg samler græssafklip der grass, kløver og andre urter, ærenpris, og bellis samt mælkebøtter i rigelig mængder. Afklippet propper jeg i en  sort affaldssæk så fuld at den lige kan  lukkes, ind i sækken  placerer jeg en  plasticslange som dræn og oven i hælder jeg lidt væske fra mine fermentere agurker for at starte gearing. Sækken putter jeg ind i en  grøn regnvandstønde,  for at beskyttet sækken. Oven  på tager en ny sæk som  jeg fylder med vand. Vandsæk fungerer som  vægt som  presser alt luft ud fra sækken. Om vinter når jeg begynder at bruge ensilagen,  hælder jeg vandet fra og åbner ensilage sækken. Jeg lukker sækken omhyggelig hver gang jeg har taget en dagsrationen ud. Den holder om vinter, når det er koldt, et par måneder.
Der er stor forskel hvor meget enkelte høns spiser ensilage, generelt har jeg bemærket at unge hønniker og unghaner spiser mest men der er nogle enkelte høner som  rigtigt elsker det, andre spiser ensilage kun når der sne at de ikke få frisk græs.
Jeg har ikke fået mit ensilage analyseret dvs jeg kender ikke des foderværdi, men generelt kan siges at græs har højeste næringsværdi tidligt om forår og græs som  vokser kraftigt har højre næringsværdi end langsom  voksende græs.