Iwers: Fedt spørgsmål, især for en talmongol som jeg, for hvis man kun kan tælle 2 4 6... er 2 så i virkeligheden ikke 1, der ved giver 2+2=2? Og hvad bestemmer egentlig mængden? Og hvis 0 er ingeting hvad er så -0.5? en halv af ingenting?
Hvis du forestiller dig, at du har 3 æbler, og du skærer det ene over og giver det til Mikkel, så kan Mikkel sige, at han har givet dig -1/2 æble. -1/2 er nemlig ikke halvdelen af ingenting, men halvdelen af -1.
Hvis du synes, det er nemmere, kan du forestille dig, at du modtager en elregning. Selvom regningen er noget du modtager, ikke noget du giver, resulterer regningen alligevel i, at du bliver fattigere.
At modtage en regning på 100 kr. kan altså ligestilles med at modtage et beløb på -100 kr.
Og når man tæller med, det må vel betegnes som polytal eller noget, altså 2 4 6 eller 3 6 9 kan man så regne med 1 3 5 og 1 2 4 5 7 8? Og hvorfor tæller man ikke bare 1 2 3 4...? man tæller dem jo aligevel, gør man ikke?
Jeg kan ikke se, hvorfor det skulle være svært at regne med de tal, man ikke siger højt..? Man springer dem jo ikke over, man undlader bare at sige dem.
Det får mig til at tænke på min regnskabsføring. Jeg fandt på den tossede idé at føre regnskab med hønsenes ægproduktion, som jeg derefter omregner til kroner. Dværgæggenes anslåede værdi er halvanden krone, hvilket jo umiddelbart er lidt svært at regne med. Men det er ikke svært, hvis man tæller to ad gangen. Så kan man bare tælle 3, hver gang man skulle tælle 2.