Hvordan tæller du?

[Mikkel Schmidt]

Tæller altid 2-4-6

[Christian Ernstsen]

Her nogen tid senere vil jeg gerne tilføje lidt til det med at tælle.

Nu er det jo sådan, at de færreste kender ret mange grammatiske regler på deres eget sprog, såsom "ligge"/"lægge" (ok, dårligt eksempel, den regel kan mere end 10% nok godt!).

Faktisk vil mange nok påstå, at der ikke rigtig er nogle regler. Men det er der jo naturligvis, og når vi har fat i noget med at tælle, kommer reglerne for navneordenes køn pludselig frem.

Vi har jo som bekendt to køn på dansk, nemlig fælleskøn og intetkøn (en/et). Og de fleste indfødte danskere vil nok svare på spørgsmålet: "Hvordan ved man hvad køn, et ord har", at "det kan man jo høre!". Ikke sandt?

Men der er faktisk regler for ordenes køn, se eksempelvis her:

http://www.dsn.dk/oss_faq.htm#substantivers_k%C3%B8n
http://www.olestig.dk/brevkasse/koen.html

Hvis man læser begge steder, fremgår det så, at "utællelige masser" er intetkøn (for eksempel vand(et), brød(et), osv), og det må jo være en helt naturlig konklusion, at vestjyder dermed er langt bedre til at tælle end resten af landets befolkning, idet intetkøn ikke rigtig er slået igennem vest for vandskellet! 

[Mikkel Schmidt]

Øhm... Tja .. Det forstod jeg ikke så meget af

[mortends]

Nej - men du er jo også erklæret matematiker, ikke Mikkel??   

Jeg er selv matematiker, men også folkeskolelærer og dermed noget miljøskadet...

Jeg har lige talt alle skolens bogdepoter op her til ferien og jeg tog mig selv i at tænke det samme som dig Mikkel - hvorfor tæller jeg som jeg gør, og hvordan gør jeg egentlig?

Jeg kom frem til noget i denne stil:

Ved små bogstakke brugte jeg 2-tabellen (ligesom dig).
Ved større antal brugte jeg 3-tabellen
Når jeg nåede op omkring 30 eller 40 begyndte jeg at tælle med 2-tabellen og standsede for hver ti og lagde til de forrige 40, 50 osv.
Hvis der var rigtig mange bøger i stakken standsede jeg ved en hel tier, f.eks. 70 og startede forfra og lagde til sidst sammen.

Ja - jeg ved det godt! Den menneskelige hjerne er ikke altid lige let at forstå...   

[mortends]

Hovsa - jeg læste vist kun fra side 2... Det var jo Christian der startede tråden - nu må jeg tilbage og tælle forfra!!!   

[Mikkel Schmidt]

Hehe ja det er ham der startede

Og jo matematik er for mig en del nemmere end eksempelvis at stave (hvilket i også efterhånden må have lagt mærke til)

[Christina]

Christian, er du nu "syg" ( ) igen?!

[Peter Agger]

Hvis man med toget kører forbi en mark med kø'er, og man gerne vil vide hvor mange der er, tæller man bare benene, og dividerer det med 4, lærte jeg i skolen.

[Wanda]

*Tjaaa det henleder mig så til de gode gamle linje 3..... hvorfor hedder det så ET slips?

[Iwers]

hvis man nu kun kan tælle 2 4 6 og der kun er en er det så en halv

[Wanda]

Iwers: Fedt spørgsmål, især for en talmongol som jeg, for hvis man kun kan tælle 2 4 6... er 2 så i virkeligheden ikke 1, der ved giver 2+2=2? Og hvad bestemmer egentlig mængden? Og hvis 0 er ingeting hvad er så -0.5? en halv  af ingenting? hvordan deler man ingenting? Og når man tæller med, det må vel betegnes som polytal eller noget, altså 2 4 6 eller 3 6 9 kan man så regne med 1 3 5 og 1 2 4 5 7 8? Og hvorfor tæller man ikke bare 1 2 3 4...? man tæller dem jo aligevel, gør man ikke?

Wanda som absolut ikke fik nogen særlig smart karakter iik på matemat HF, men elsker at stille spørgsmål

[liski]

Hvis man med toget kører forbi en mark med kø'er, og man gerne vil vide hvor mange der er, tæller man bare benene, og dividerer det med 4, lærte jeg i skolen.

[Marianne Vedel]

Der findes faktisk andre talsystemer end vores 10-talssystem.
Når vi tæller 2-4-6-8 osv, danner vi små mængder à 2 så teoretisk kan man godt sige at halvdelen af en 2-mængde er = 1

[hanegalgak]

1- 2 -3 - MANGE                     færdig arbejde

Tårnhøj humor - som så ofte herinde.
Men når vi bruger grammatik til at tælle står jeg af   

[Magnus]

Iwers: Fedt spørgsmål, især for en talmongol som jeg, for hvis man kun kan tælle 2 4 6... er 2 så i virkeligheden ikke 1, der ved giver 2+2=2? Og hvad bestemmer egentlig mængden? Og hvis 0 er ingeting hvad er så -0.5? en halv  af ingenting?

Hvis du forestiller dig, at du har 3 æbler, og du skærer det ene over og giver det til Mikkel, så kan Mikkel sige, at han har givet dig -1/2 æble. -1/2 er nemlig ikke halvdelen af ingenting, men halvdelen af -1.
Hvis du synes, det er nemmere, kan du forestille dig, at du modtager en elregning. Selvom regningen er noget du modtager, ikke noget du giver, resulterer regningen alligevel i, at du bliver fattigere.
At modtage en regning på 100 kr. kan altså ligestilles med at modtage et beløb på -100 kr.

Og når man tæller med, det må vel betegnes som polytal eller noget, altså 2 4 6 eller 3 6 9 kan man så regne med 1 3 5 og 1 2 4 5 7 8? Og hvorfor tæller man ikke bare 1 2 3 4...? man tæller dem jo aligevel, gør man ikke?

Jeg kan ikke se, hvorfor det skulle være svært at regne med de tal, man ikke siger højt..? Man springer dem jo ikke over, man undlader bare at sige dem.

Det får mig til at tænke på min regnskabsføring. Jeg fandt på den tossede idé at føre regnskab med hønsenes ægproduktion, som jeg derefter omregner til kroner. Dværgæggenes anslåede værdi er halvanden krone, hvilket jo umiddelbart er lidt svært at regne med. Men det er ikke svært, hvis man tæller to ad gangen. Så kan man bare tælle 3, hver gang man skulle tælle 2.