Kommissorium for nyt Bevaringsudvalg for genressourser hos oprindelige danske Hu

[Rudy]

Sad lige og gennemgik høringsbrev ang. Kommissorium for nyt Bevaringsudvalg for genressourser hos oprindelige danske Husdyrracer.
http://www.fvm.dk/Default.aspx?ID=18486&PID=399502&NewsID=7821&Action=1

Er helt sikker på det ikke er ret længe siden der var gamle fjerkræracer inkluderet i rødlisten

[hønehuset]

Det er jeg da også ret sikker på Rudy, mener det var gammeldansk land høne og gamle danske (grå) gæs??

[Rudy]

Det er jeg da også ret sikker på Rudy, mener det var gammeldansk land høne og gamle danske (grå) gæs??

Netop også hvad syntes at huske, + vist hvidbrystet dansk and.

[hønehuset]

Prøver lige at se om jeg kan hitte ud af at sakse lidt??

De danske landhøns nedstammer antagelig fra Bankivahønen i Indien. De har dog levet i Danmark siden jernalderen og hører til de sidste uforædlede fjerkræ racer i Europa.

Ved en fjerkrætælling i 1888 var der 2,7 mill. høns, hvoraf de 2,1 mill. var landhøns. Siden gik det hastigt tilbage, fordi højere producerende og mere kødrige udenlandske hønsetyper fortrængte dem.
 
Til sidst fandtes de kun i en halv snes hønsegårde, og den specielle, lavbenede type, luttehønen, var så tæt på at uddø, som en race kan komme: Der var ingen levende høns tilbage, kun en bakke æg, som den sidste luttehøne havde nået at lægge, inden hun døde. De blev ruget ud, og der kom een luttekylling af dem. Den er blevet ophav til alle nu eksisterende luttehøns.
 
I dag er landhønsene så populære, at de ikke længere er direkte truede, men helt rene høns af gammel type er overordentligt sjældne. Som det var tilfældet førhen, findes landhønsene nu i en række farvevarianter, nemlig naturfarvet, brun, gul, hvid, gråtavlet, sølvhalset og sort. En særlig variant, gumpehønen, som mangler et par haleled og derfor ingen rigtig hale har, kendes nu kun i få eksemplarer.

[kristiank]

der var en tråd om det for et par måneder siden

[hønehuset]

Og jo grå danske landgæs klipper lidt mere:

Mens man førhen stort set kun havde andeavl ved herregårde og klostre og ellers klarede sig med, hvad der kunne skydes eller fanges af vildænder, stillede sagen sig ganske anderledes, når talen var om gæs.
 

De var nøjsomme, energisk fødesøgende fugle, der kun i de strengeste vintermåneder undertiden måtte have lidt kosttilskud. I modsætning til ænderne var de derfor billige at opføde.
 
De danske landgæs er middelstore og karakteristisk ved kun at have een bugkøl eller bugpose, hvor de fleste sydfra importerede gæs har to. Man kender dem i farvevarianterne grå og grå-hvidbrogede. De vokser ikke hurtigt og får ej heller overmåde store kuld. Derfor er de gået ud af den moderne produktionsavl.
 
 
 
Blandt de væsentligste fortrin hos danske gæs er, at de i modsætning til de nu brugte racer udvikler meget kød og kun sætter lidt fedt, hvilket også er grunden til den langsomme vækst. Det er kvalitet i stedet for kvantitet.
 
Førhen var dansk gæs enerådende i landet, og i vældige drifter drevedes gæssene om efteråret, når de var fedest, sydover eller ind til byerne, hvor der var god afsætning for de 1ækre fugle. Sådanne gæs har man holdt siden oldtiden, men for blot en halv snes år siden var de næsten uddøde. Nogle avlere satte sig for at redde dem og en kort tid var de atter i fremgang.
 
Vi kan øvrigt takke gæssene for både mæthed, lunhed og lærdom: Foruden kød og fedt leverer de gåsedun til dynefyld, og deres svingfjer brugtes til fjerpenne, som endnu langt op i det 19. århundrede var vort mest udbredte skriveredskab.
 

[Rudy]

der var en tråd om det for et par måneder siden

Det ved jeg, men netop i dag er Høringsbrevet offentlig. Derfor spændt på at se hvilke racer der er foreslået med.