Hej jeg er ny herinde, undskylder hvis dette spørgsmål er stillet før.
Vi fik i foråret 6 kyllinger af nogle venner, de har masser af høns og havde selv "lavet" kyllingerne. Det viste sig der var 5 haner imellem så det siger sig selv de fleste kom i fryseren.
Der gik noget tid før det gik op for os at der var så mange haner så hønemor har gået i meget lang tid med alle disse haner.
Ifølge dem vi fik dem af skulle hun begynde at lægge æg i oktober, men først i fredags lå det første fine æg til os

Lørdag og søndag lå der også fine æg, mandag fik vi ingen, tirsdag - altså igår kom der et. Hun lægger sidst på eftermiddagen/aftenen så vi fandt det først her til morgen og det var helt vildt blødt og underligt. Der var en tyk hinde på, men det var næsten gennemsigtigt.
Nu er det så jeg undrer mig. For når de andre 3 æg

har været fine, hvorfor lægger hun så sådan et ubrugeligt et? Er det normalt og bare noget som sker i starten? Kan det være fordi hun har gået længe med hanerne? De kom af med hovederne i sommer. Vi har én tilbage.
De får æglægnings foder, korn og knuste skaller fra foderstoffen. Skallerne har de i en skål ved siden af foderkassen som de frit kan tage. Er det bedst at blande det i foderet? Kan det være fordi jeg ikke har blandet de to (korn og æg. foderpillerne) så grundigt? Kiggede nemlig efter her til morgen og der var der faktisk næsten kun korn de kunne få fat i..
Så lige lidt flere spørgsmål.
Er det normalt at de skider i redekassen? De har et fint stort rum, med en pind, men de ligger alle i kassen - med alle, må jeg hellere lige fortælle at kort efter vi kom af med hanerne købte vi 4 nye høner, de er ikke klar til at lægge æg endnu, så vi har 5 høner og 1 hane.
Kan jeg gøre noget for at undgå at de skider så meget i redekassen? Kan det være fordi den er for stor? Skal der være mere end 1?
Vi har snakket om om det kunne være for koldt, kan det være derfor?
Nå det var vist alt fra spørgejørgen her. Det blev en længere smøre. Håber ikke alle er stået af

Mvh. Heidi