Har lige haft en mandagskylling, der gik samme vej. Hermod var gårdens gadedreng. En fræk slambert, men også ganske charmerende. Så han slap af sted med en del narresteger. En morgen i august stod han midt i gården og prøvede sangtalentet. Noget umodent i klangen var det vel, men helt galt var det nu ikke. Så får slamberten øje på Lille Lise, en næsten kønsmoden hønnike, som han jager den halve have rundt, hvorefter de ender inde i stalden. Her bliver Lille Lise offer for Hermods dyriske lyster under skrig og skrål, så hun bagefter er ganske sanseløs og forpjusket. Hermod kommer først ud af stalden. Misser mod solen, og får øje på Magda, en ældre astmatisk suppehøne med hang til blødfoder. I kan gætte jer til resten. Øksen kom frem. Hermod er ikke mere. Har var sej i levende live, men blev ganske mør til sidst.
Moralen drenge: "Tænk med hovedet. Det tjener ikke som undskyldning, at man havde en fjer på".