3 haner og 3 høner af mine sølv sort/vagtelfarvede Antwerpener Skæghøns var med på udstillingen i Nordhallen i Slagelse. Hanerne fik 90, 91 og 93 point. Hønerne 91, 93 og 93.
Et af hovedmålene for dette års avlsarbejde var, at hanernes tegning skulle længere op i nakken. Det synes jeg er lykkedes.
I 2013 skulle jeg gerne have lagt mine kyllinger til tidligere på året end i 2012, sådan at dyrene har mere kropsfylde end i år. Derudover kunne jeg godt tænke mig, at tegningen bliver skarpere, så der er en mere markant kontrast mellem sort og hvid.
Endelig kunne jeg forestille mig, at hønen, der fik 91 i år skal med på udstilling igen i 2013. Hun har den bredeste rand og eftersom, hønerne bliver mørkere med alderen kunne hun blive en høne med perfekt farve og tegning som etårig.