Sygdomsbilledet kunne jo også være Mareks ??
J.C.
Hvert år i tidsrummet omkring hvor unghønerne påbegynder lægningen, bliver mange lovende ungdyr ofre for Marek`s sygdom, også populært kaldt hønselammelse.
Efter at de i hele opvækst perioden har givet deres opdrættere løfter om gode udstillingsresultater og avls egnethed. Til trods for at muligheden for forebyggende vaccination består og er let tilgængelig, giver mange opdrættere afkald på denne mulighed. Ofte med en mere eller mindre intet sigende begrundelse, og affinder sig i stedet hellere med ofte betydelige tab. Derfor denne artikel om den nuværende viden om infektionen og dens succesfulde bekæmpelse gennem vaccination.
Marek`s sygdom blev før hen ofte kaldt hønselammelse, afledt af det typiske sygdomsbillede med ben- og vingelammelser. Men betegnelsen hønselammelse dækker kun ufuldstændigt, da den forårsagende virus også kan fremkalde andre sygdomsbilleder, som f.eks. tumorrøse forandringer (svulstdannelser i indre organer), og derfor har navnet Marek`s sygdom i dag sat sig igennem internationalt.
Sygdommen har sit navn efter den ungarske dyrlæge Marek, der som den første, skrev om den nye sygdom med lammelser i leddene hos høns i 1907. I den resterende del af artiklen, er Marek`s sygdom forkortet MS.\\ MS er udbredt over hele verden, og kræver uden forebyggelse store tab i alle former for fjerkræopdræt. D.v.s såvel kommercielle som hobby hønsehold. Derfor blev der tidligt sat store kræfter ind på, at finde en forebyggende vaccine. Dette skete dog først, da det lykkedes fuldt at klarlægge den forårsagende virus`s natur, d.v.s. hvordan den er og opfører sig, så forudsætningen for en vaccineproduktion var skabt. Årsagen til MS, er en herpesvirus. Af denne er der i de senere år, isoleret talrige varianter, som har en meget forskellig patogenitet (syglig gørende egenskab). I dag opdeles de i to serotyper, dertil kommer en tredje, der stammer fra kalkuner.
Serotype 1: er alle patogene virustyper, d.v.s. alle sygdomsfremkaldende virustyper, og desuden deres svækkede slægtninge.
Serotype 2: er alle ikke patogene virustyper, alle ikke sygdomsfremkaldende typer.
Serotyper 3: er alle virusstammer af den ikke sygdomsfremkaldende kalkunherpesvirus.
Betydningen af disse opdagelser for produktionen og egnede vacciner kommer jeg ind på senere. Praktisk talt alle hønsebestande huser MS virus.
Hvilke faktorer der er ansvarlig for sygdomsudbrud er imidlertid ikke altid til at fastslå. Der må også formodes en stor udbredelse af virus hos kalkuner og vagtler, selv om de typiske sygdomstegn mangler her.\\ Virus bliver kun overført fra dyr til dyr og ikke gennem rugeæg. Derfor kan der ved fuldstændig isolation af et hønsehold let lykkes at skabe en MS fri bestand. Det gælder imidlertid kun for videnskabelige forsøg, medens det ikke er muligt i kommercielle hønsehold og slet ikke i hobby- og racefjerkræbestande, hvor der er så mange muligheder for virus at komme ind, at en infektion er nærmest uundgåelig, når de rigtige faktorer er til stede.
At dette gælder i ordets bogstaveligste forstand skyldes, at MS virus overvejende spredes med fjerstøv, som jo trænger ind i alle revner og sprækker i hønsehusene og for det meste flyttes rundt af vindbevægelser. Virus er ekstrem hårdfør og kan flyve rundt over store områder i helt op til et år uden at svækkes. Således kan der, uden desinficering, sagtens være aktive virus i kyllingehusene, der har stået tomme i længere tid. I en bestand kan der være virus af begge serotyper samtidig. Sygdomsforløbet bestemmes så for det meste, af den virustype der først inficerede bestanden. Under naturlige betingelser kan infektioner med serotype 2, altså ikke sygdomsfremkaldende virus, føre til en naturlig immunitet, som ved efterfølgende infektion med virus af serotype 1, vil begrænse sygdommen. Dette profiterer racefjerkræopdrættere ofte af, men det er en meget risikofyldt vej at gå, da man jo ikke ved, hvilke virustyper der cirkulerer i naturen omkring sig.
Modtageligheden for virus er særlig høj i kyllingernes første leveuger. Senere opnås en vis aldersresidens der mindsker sygdomsudbruddenes antal og især styrke. En infektion og udskilning af virus finder dog alligevel sted.
På sygdomsbilledet ses forskellen på den akutte og den kroniske form. Efter en inkubationstid (tiden fra et dyr er smittet til udbrud) på mindst 2 uger (den kan også være over 50 uger), ses først talrige dødsfald i kyllingeflokken, der dog sjældent bliver sat i forbindelse med MS. Kyllingerne er da 6-8 uger gamle men dødeligheden kan fortsætte til ca. 12 leveuge. Den kroniske form ses særlig i tidsrummet omkring æglægningsstarten og hænger sammen med den hormonale ændring af kroppen. Høner rammes hyppigere end haner.\\ I starten er der som regel kun enkelte tilfælde, men i løbet af nogle uger, kan tabet stige til en betydelig del af ungdyrsflokken.
Ved den akutte form ses oftest svulstartige forandringer ved de indre organer, særlig ved hjerte og kråse og ikke så tit nerveforandringer. Sidstnævnte bestemmer imidlertid sygdomsbilledet ved den kroniske form. Som følge af nervebetændelse ses såvel lammelse i vinge-og benled, som lammelser af nerverne i muskulaturen mellem ribbenene. Da disse er ansvarlige for vejrtrækningsfunktionen, kan der forekomme åndenød, som ikke er en følge af virus i åndedrætsorganerne som f.eks. ILT, men forårsaget af herpesvirus fra MS. Ydermere forekommer betydelige svulstagtige forandringer i æggestokken, hvilket medfører, at de angrebne dyr mister forplantningsevnen.
Foruden de tab ovennævnte infektioner med MS virus medfører, er der imidlertid et andet aspekt, der også må tages i betragtning som følge af infektionen. Det er den med følgende immunsvækkelse. Bag dette gemmer sig den kendsgerning, at virusinfektionen skader de immun producerende organer, således, at en immunitet mod andre sygdomme, kun er tilstede i begrænset omfang. Det betyder, at man må påregne tab p.g.a. andre ellers banale sygdomme.
Helbredelse af dyr der er ramt af MS er ikke mulig. Også en udslettelse af virus i bestanden og mulige infektionskilder er p.g.a. virusens uoverskuelige udbredelse udelukket. Målet med alle forebyggelsesforanstaltninger er derfor, at minimere almene men også finansielle tab. Selv om dødstallene sænkes meget kraftigt, forhindrer en vaccination ikke, at hønen inficeres med patogene (sygdomsfremkaldende) virus, samt at disse formeres og udskilles. Kun sygdomstilfælde/udbrud forekommer så godt som ikke. Alle forebyggelses muligheder ligger således i følgende tre faktorer:
1. Vaccination af daggamle kyllinger.
2. Forholdsregler mod indslæbning og udbredelse af sygdomsfremkaldende virusstammer.
3. Fremavling af residente hønsehold.
Sidstnævnte var førhen eneste mulighed for at reducere tabene p.g.a. MS. I racefjerkræavlen blev dette, ved kun at avle med flerårige dyr, der tilsyneladende var i besiddelse af en naturlig residens.\\ I dag bliver denne fremgangsmåde ikke tillagt megen værdi, da det som regel er svært at bringe ældre høner i lægning tilstrækkelig tidligt på året. Ægmængden fra ældre høner aftager som regel også mærkbart med årene og derudover fører anvendelsen af ældre avlshaner ofte til en noget ringere befrugtningsprocent. Dette bør dog igen tillægges en større værdi, med henblik på, at fremavle mere vitale, robuste og dermed mere modstandsdygtige dyr.
Vaccination af den daggamle kylling regnes verden over, for at være den mest effektive forebyggelse af MS.\\ Dertil står talrige vacciner af forskellig herkomst til rådighed. Der anvendes i laboratorier bearbejdede svækkede virusstammer af serotype 1., men også ikke sygdomsfremkaldende virus af serotype 2..\\ Uden at komme nærmere ind på disse vacciners natur, skal dog nævnes, at de er meget følsomme og derfor skal opbevares i flydende kvælstof indtil anvendelse. De kommer derfor kun på tale til anvendelse i kommercielle storrugerier.
I racefjerkræavlen anvendes vaccine, der er fremstillet på basis af kalkunherpesvirus (serotype 3.), som bliver frysetørret og pakket i mindre doser. Denne vaccine giver en god beskyttelse mod udbrud af MS, men forhindrer ikke en formering af udskillelse af virus i omgivelserne. Beskyttelsen er ej heller 100% men dog over 90%, man må således stadig regne med enkelte udbrud af hønselammelse.
Vaccine fremstilles ved, at der indpodes virus, som af test patogene (sygdomsfremkaldende) i et kyllingefostre. Efter nogen tid udtages noget af virus og indpodes i et nyt foster. Hver gang svækkes virus lidt, denne fremgangsmåde kører så f.eks. 150 gange eller indtil den ønskede styrke er nået. Vaccine er altså virus, der er svækkes i en sådan grad, at de ikke mere er sygdomsfremkaldende, men dog så stærke, at de foranlediger dannelse af antistoffer og dermed residens mod sygdommen hos dyrene.
Den ønskede virkning af vaccinationen mod MS er afhængig af forskellige ydre faktorer. Hertil strenge hygiejne krav. De vaccinerede kyllinger skal i den første tid holdes adskilt fra den voksne bestand, for at forhindre en samtidig infektion gennem fjerstøvet. Først efter ca. 3 uger er virkningen af vaccinen total og fyldt belastningsdygtig.
Ved naturlig udrugning med skrukhøne er vaccinationen derfor ikke særlig effektiv, da kyllingerne hurtigt inficeres af skrukhønens fjerdragt.
Da, som allerede nævnt, den første virus der kommer ind i kroppen er bestemmende for, hvilken infektion der sker af organismen, er det derfor meget vigtig, at vaccinationen foretages så tidligt som muligt d.v.s. lige efter klækningen. Men også en vaccination af lidt ældre kyllinger, f.eks. efter nogle få dage, behøver ikke at være virkningsløs, blot kyllingerne ikke i mellemtiden har inficeret sig med andre typer af virus.
Da vaccinen efter åbningen af ampullen og opløsningen i den medfølgende solvens (fortyndingsvæske) kun er levedygtig og dermed effektiv i kort tid (ca. 2 timer), er det vigtig at opdrætteren sørger for, at koordinere klækningen, hvad enten det er i fælles klubrugemaskine, eller bare et par opdrættere sammen således, at der samles så mange kyllinger som muligt til vaccination samtidig. Mindste portion vaccine der forhandles i Danmark, er nemlig 1.000 doser til store høns eller 2.000 doser til dværgkyllinger. En portion koster ca. 150,00 kroner.\\ Hver kylling gives den angivne dosis vaccine med en lille injektionssprøjte i låret. Den angivne dosis må ikke overskrides. En vaccination gennem drikkevandet eller med spray er uden virkning. En lagring af den opløste vaccine er ikke muligt. Livsuret for den frysetørrede virussvamp begynder ligeledes at løbe ud i samme øjeblik, at ampullen den ligger i, åbnes, også selv om den ikke aktiveres ved iblanding i solvensen.
(Jeg har dog med rimelig succes gennem de sidste mange år delt både "svamp" og solvens i 2-4 dele og blandet det efterhånden som kuldene klækkes. Jeg synes stadig, det giver en rimelig beskyttelse. At delingen skal foregå så sterilt som muligt, er vel unødvendigt at nævne, G.S.)
Skulle der trods korrekt og omhyggelig vaccination alligevel komme mange udbrud af MS må årsagen analyseres grundigt. Dette er dog vanskeligt, da udbruddene som regel først sker måneder efter vaccinationen. Mulige årsager kan være, at doseringen har været for lav, eller at lagringen af vaccinen før brug, har været forkert. F.eks. at lagringstemperaturen på 2-8 grader ikke har været overholdt. Fortynding må kun ske med den dertil medfølgende væske (solvens).
Men årsagen kan også være, at de friskklækkede kyllinger, ikke har været holdt tilstrækkeligt fra de ældre dyr, således, at de har inficeret sig med patogen virus før vaccinen har været fuldt belastningsdygtig. Også det faktum, at mange racefjerkræopdrættere sætter flere hold/kuld kyllinger af forskellig alder sammen, kan være årsag til et større antal udbrud blandt især de yngste i et sådant kollektiv. Også en svækkelse af immunforsvaret p.g.a. andre ikke MS forårsagende virus, kan være skyld i en utilstrækkelig beskyttelse. Det samme gælder stresssituationer, nedkøling eller ophedning, sult, tørst samt indtagelse af svampegifte og andre kemikalier fra f.eks dårligt foder. Specielt lange transportveje med nyudklækkede kyllinger, har tit været årsag til at beskyttelsen har været utilstrækkelig. Dette modvirkes i kommercielt fjerkræhold med genvaccination mellem 7 og 10 levedag.
Med henvisning til den nuværende videnskabelige viden om MS, er der ingen tvivl om, at en omhyggelig vaccination, har en afgørende betydning for at undgå sygdommen og dermed store tab i det kommercielle hønsehold, der da også som en selvfølgelighed, har benyttet sig af muligheden de sidste mange år. Det burde også i langt større udstrækning være tilfældet i racefjerkræavlen.
Oversættelse og bearbejdning er foretaget af Gunnar Staugaard.
Nyeste
Rovdyrs sikring af gård
Fra Hans-Kurt 
Enlige hanner
Fra MosterGitte 
Agerhønefarvede dværgwyan...
Fra Sumsa 
nye kyllinger
Fra Gerda 
