Hvis man nu lige læser den videnskablige artikel, som ligger bag den fortolkning, som ses på Videnskab.dk, så vil man se at deres overskrift i den grad er en fortolkning, som måske knap holder vand.
Det, den originale artikel angiver er, at der er fundet 2 meget tætsiddende gener, som har effekt på både kamstørrelse, produktivitet samt knoglens opbygning. Generne har positiv effekt på ægproduktionen, men giver samtidig større kamme og en ændret knoglestruktur hos individerne. Derfor er det også set, at når man har avlet efter højere ægproduktion, så har man samtidig også generelt fået større kamme og en knogle med mere af de væv, hvorfra kalcium nemt kan frigives. Disse gener er selvfølgelig ikke de eneste, der påvirker de nævnte egenskaber, hvilket artiklen heller ikke påstår. Artiklen forholder sig alene til effekten af de 2 nævnte gener, samt at de kan være en forklarende årsag til de ændringer man har set i dyrenes fænotyper gennem domesticering

Så Videnskab.dk artiklen giver jeg ikke meget for. Det kan vel nærmest beskrives som som videnskabens Se&Hør i dette tilfælde
