Hej Frank
Tak for din tilbagemelding. Jeg har hentet en højstjert til Dusse. Jeg stod længe og oberverede dem. Det jeg gik efter var én, der var mindre føren-sig-frem end de andre. Jeg tænkte, det måske var tegn på en hun. Ingen af dem havde næbvorter af betydning. Så nu må jeg blot håbe det var den rigtige, jeg tog. Højstjert bliver ikke så stor og flyver ikke voldsomt meget rundt. Dusse er i fjertab, og virker lidt ligeglad med den nyankomne. Men nu skal de lige have tid til at lære hinanden at kende.
Ham, jeg købte den af, fortalte, at han havde købt en hun, fået unger, hvorpå han lukkede dem ud af volieren, da han troede den var faldet til. Men den nye hun lod unger være unger, og fløj tilbage hvor den kom fra!
Derfor melder et nyt spørgsmål sig: Hvor længe skal de være lukket inde, før jeg kan lukke dem ud, med mindst mulig risiko for at højstjerten flyver hjem, hvor den kommer fra?
Den lokale brevduemand fortalte, at han havde mistet en due under flyvning. To år senere sad den pludselig på flyvebrædtet og styrede direkte op mod sin gamle redehylde, hvor den jog den nye beboer væk. Tænk at man ikke kan være væk i to år, uden der straks er nogen, der tager ens hylde. Hvor frækt
Men så længe vil jeg nødigt vente med at lukke dem ud i det fri.