Hej.
Altså. Der er noget jeg ikke forstår - ja ja, mange ting, men én ting vil jeg lige spørge jer andre om.
Jeg har tre hønsehuse. Der er reder i to af dem. De ligger langt fra hinanden på grunden.
For et par uger siden opdagede jeg, at en ung høne stod og trippede langs væggen til det hønsehus, der ligger længst væk fra hendes eget. (Der er i øvrigt egen indhegning om dette hus). Pludselig var hun væk... Og så kom hun frem igen og kaglede glad - juhu, jeg ar lagt et æg.
Så hun var gået fra sit eget hus, ind i det andet hus indhegning - ind i huset, op i reden og havde lagt sit æg. Hun har aldrig været i det hus før.
I dag gentog historien sig. En Sussex ville lægge sit første æg - pludselig kom hun tilfreds ud fra selvsamme hønsehus (de to bor sammen i 'kylligehuset').
Hvordan kan de vide, hvor det er, de skal lægge æg, med mindre de har en eller anden måde at kommunikere på. De går jo ikke og leder i hinandens huse? Det er meget resolut, at de pludselig går det helt rigtige sted hen.
