Der var en gang en pige som led af hønsefeber. Hun havde længe drømt om dværgsilker foruden hendes elskede maran. Dagen kom da Dottens æg skulle klække, og ud af det ene æg kom den yndigste lille sorte dværgsilke. Det viste sig imidlertid, at denne ene kylling ikke fik nogen søskende. Derfor søgte den feberramte pige efter legekammerater til den lille ny. Heldigvis var der gode nyheder og få dage efter fik "Lille silke" fire legekammerater ganske vist af større format, da de jo kom fra mørke æg.
Lille silke, hendes fire kammerater og deres to mødre flyttede nu til det nyindkøbte nye pallads tæt på den gamle hønsegård. Hvor de hyggede sig sammen.
Nogle få timer efter blev idyllen spoleret. Da der udenfor paladsen listede en rotte omkring. Da den kunne se sit snit til det. Hev og sled den tre af kammeraterne gennem et ganske lille hul i hegnet.
Pigen var gråden nær, da hun opdagede, hvad der var sket. De to af kammeraterne manglede flere tæer. Det var et blodigt syn der mødte pigen.
Den sidste lille kammerat lå helt slapt på den kolde jord uden synlige tegn på kampen. Da pigen samlede den lille kammerat op, følte hun det lille hjerte slå ganske svagt. Her burde pigen nok have ladet naturen gå sin gang, men det gjorde hun ikke.
Hun varmede den lille kammerat, selv om det nok var for sent. Pigen dejlige hjælpsomme mand fik hurtigt fixet palladset, mens pigen vågede over den lille kammeret den hele eftermiddag.
Hen under aften, begyndte den lille kammerat og pippe, da vidste pigen at hun havde reddet dens liv.
Gensynsglæden var stor hos Lille silke og den sidste kammerat, da de så deres tapre kammerat igen. Først da fik den feberramte pige smilet tilbage.
(fik lige lyst til at dele denne lille historie med jer, da jeg denne eftermiddag har kæmpet mod alle odds. Om jeg har hønsefeber tja....).