Hvor træls med sådan en nabo.
Jeg har ikke noget kendskab til reglerne på området. Men jeg ved, at det er anstrengende og ubehageligt, når man først er nået til at bruge dem - også selv om man har retten på sin side.
Tror du der er nogen som helst chance for, at hun vil reagere positivt, hvis I prøver at inddrage hende? Jeg tænker på fx. at invitere hende over til kaffe, fortælle hende, hvad I gerne vil med dyrene og høre, om hun kan hjælpe med at finde en konstruktiv løsning. Min erfaring er, at den slags mennesker tit er rigtig, rigtig dårlige til at skabe kontakt. De vil gerne anerkendes og høres, men de kan overhovedet ikke finde ud af at gøre det på en ordentlig måde. Nogle af dem er så desværre så forskruede, at de bare gerne vil have kontrol og magt over andre mennesker. Hvis hun er sådan en, er der nok ikke noget at gøre.
Jeg har selv haft en fuldstændig hysterisk underbo engang. Hun klagede over
alt, og jeg var bange for at møde hende på trappen. Indtil min kat charmede sig ind på hende - hun vendte 180 grader og fik efterhånden forklaret, at hun var gået psykisk ned efter sin mors død. Vi blev absolut ikke bedstevenner, men det blev pludselig et fint naboskab.