Marianne - vi skal da lige høre, hvordan det går med mødre og kyller
både egne og adopterede 
Tak Helle.
Det går sååååå fint. De er så glade for deres kyllinger begge to, og de er begge fantastiske mødre - meget omsorgsfulde. Dog var der, efter min bog i hvert fald, en lille svipser i går hos hende der også havde kyllinger sidste år: Det regnede (læs væltede ned) og hun blev ude i gården med kyllingerne. Hun lå dog under parasollen, som dog ikke kunne holde alt vandet helt væk, med kyllingerne under sig. De havde det fint, det var "kun" hende der var våd, men jeg måtte så lige hjælpe dem indenfor i tørvejr. Så det var heldigt at de små stadig kan være i én hånd.

Men hold da op hvor blev jeg våd. Hvad man ikke gør for sine putter.

Jeg er meget imponeret over, at de to skrukker kan kende forskel på kyllingerne. Der er jo 3 gule, den ene har de to af dem, og jeg kan altså ikke se forskel på dem, men det kan de selv. De små er nu så fortrolige, at de fiser rundt i en stor pærevælling inde i hønsehuset, mens de to mødre ligger og holder øje og klukker fornøjet - og alle har styr på hvem der hører til hvor.
