Nu plejer det jo at være med gråd og tænders gnislen, Når der er nabokonflikter med høns - og især haner som tema. Men nu har jeg oplevet en munter en af slagsen:
Naboen bankede på og havde tydligvis svært ved at skjule sin irritation. Problemet var - påstod hun - at hun havde taget min Isa Brown, "Majse" på fersk gerning i hendes grøntsagsbed. Derfor havde hun taget Majse og sat hende ind i min hønsegård, hvor hun regnede med Majse skulle blive resten af sommeren, da hun ikke ville tolerere at Majse ødelagde hendes grøntsager.
Fair nok. Men min første tanke var, at jeg måtte være blevet akut dement!

Jeg mente, at jeg få minutter forinden havde hilst på Majse og givet hende en håndfuld hakket ost, som hun altid tigger om på den tid af dagen. Da jeg gik ud i haven, trissede Majse også rundt lige så artig, som hun plejer. Der sad ganske vist en Isa Brown i hønsegården, som naboen havde lukket ind - det var bare ikke min!
Det viste sig, at være naboens egen Isa Brown. De er ellers lukket inde i hønsegården hele sommerhalvåret, og kommer først ud, når deres køkkenhave er ryddet. Men om morgenen var de smuttet ud af hønsegården. Manden havde nået at få dem alle ind igen, på nær én. Dét havde han ikke nået at fortælle, før han tog på arbejde.
Så det var med lidt røde øre, naboen var inde og hente sin høne hjem igen fra min hønsegård.
Heldigivis har vi begge kunne se komikken i det optrin.
