Er hun blevet barnepige nu?
Det er lidt pussigt, for Baby mener ikke, at aftalen går på, at hun skal have kylligerne hele tiden - det har hun ikke tid til

. , men kyllerne har nu heller ikke den store forståelse for, hvad de kan bruge hende til.
Når jeg ser hende stå klukkende ved kylleindhegningen, så får hun lov til at komme derind, og er så sammen med dem en times tid, hvor de går rundt sammen eller hver for sig. En enkelt gang har jeg set én kylle mase sig ind under Babys vinge. Når Babys omsorgskvote er opbrugt, vil hun ud til de andre igen. I går var hun 3 gange i kylleindhegningen.
Det er også helt fint, at det er sådan, for det vigtigste er, at kyllerne får en allieret i Baby - det kommer dem til gode, når de skal gå sammen med flokken, for Baby er altså klart den værste bisse over for nye medlemmer af familien.
...men sådan som popcorn-banden har ild i rumpetterne, fiser fra øst til vest og absolut ingen respekt har for nogen eller noget, så varer det længe, inden de får hele matriklen som legeplads.
Her kl. 07 står de fire i et hjørne af deres soveværelse med laange strakte halse og pipper i vilden sky, fordi de vil ud - sådan er det hver morgen. De ved godt, hvad der venter dem og de glæder sig.