Hej allesammen
Jeg håber at kunne trække lidt på jeres erfaringer endnu engang.

Jeg har 6 Orpington kyllinger (legbar) som går sammen med deres skrukmor og resten af hønseflokken. De er 5 uger gamle. De sover stadig sammen med moren, og putter også under hende engang imellem i løbet af dagen. Derfor går jeg ud fra at de ikke er varmefri.
Jeg tror kun, jeg har en høne iblandt dem. Hun er brun i fjerdragten, de andre er grå. Og de grå er også begyndt at udvikle kam og hagelapper i en eller anden grad.
Mine problemer er følgende:
Dem jeg tror der er haner, er begyndt at slås.
Alle, også den formodede hønekylling, har sår ovenpå tæerne.
Hønekyllingen virker lidt forklemt, og ligger sig ned oftere end de andre, tror jeg. Og nu har hun fået en bar plet i nakken.
Skal jeg satse på at de andre er hanekyllinger allesammen og tage dem fra?
Kan det være deres skyld at hønekyllingen er lidt tilbageholdende, jeg har ikke set dem træde hende?
Hvis jeg tager dem fra, skal de så have en varmelampe?
Og kan skrukmor så stadig finde ud af at tage sig af den sidste?
Jeg har studeret klatter i indhegningen, uden af finde nogen med blod i, og hun spiser og drikker som alle de andre.
De får møllerens startfoder, og er vokset godt til, men det kan da ikke være voksehastigheden vel?
Jeg ville gerne have lagt lidt billeder ind, men kameraet skal lige lades op først.

Kommer senere, evt. kan I sige hvad I behøver et billede af..
Jeg håber I kan komme med lidt input, da jeg ikke helt ved hvad der vil være smart at gøre.
Med venlig hilsen
Betina