Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns america.png

Nyeste

Forfatter Emne: Debat om akutte sygdomsangreb med døde høns og måske smittefare  (Læst 4454 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline Sylvester

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 61
  • Hans & Saxo
Tak til alle de af jer, der har læst og kommenteret mine tråde, hvor jeg har beskrevet det sygdomsangreb, hvor flere af mine dejlige høns døde i løbet af meget få dage.

Helt overordnet, er der stadig ikke stillet en diagnose, men det lader til, at angrebet er overstået, så mine 5 resterende høns overlever og har det godt - Faktisk har jeg idag fået 4 æg fra de 4 høner og det er jo i sig selv et dejligt sundhedstegn. Desuden er der heller ikke længere tegn på diaré.

Men det har været ret interessant, at finde ud af, hvordan både I og myndighederne reagerer!

Jeg fandt et link her på siden, hvor der var anvist en kontaktmulighed til Den kongelige Veterinære Landbohøjskole og en afdeling, der under DTU, yder den service, at vi som hobbyfolk kan henvende os og få hjælp til diagnose samt rådgivning.

Det viste sig imidlertid, at dette link var forældet og at man politisk siden har besluttet, at fjerne denne service. Med andre ord har man besluttet, at systemet ikke længere vil finansiere denne service og dermed at hobbyfolkene både selv skal bekoste alle undersøgelser samt at der en indberetningspligt for visse alvorlige sygdomme.

Får man denne indberetning, når hobbyfolket selv skal betale for den diagnosticering, der skal indberettes?

Min tanke var så, at det da må være i myndighedernes interesse, at få flest mulige oplysninger om, hvad der sker omkring hønsehold i hobbykredse for på denne måde, at forebygge og/eller isolere sygdomsudbrud, der kan være truende for mennesker og den industrielle hønseproduktion i Danmark.

Men nej! Man har den opfattelse, at det har man principielt ikke interesse i og man anser det ikke som en fare og et samarbejde er ikke noget, man vil investere i.

Det kan da ikke være rigtigt - tænkte jeg - Og med den baggrund indledte jeg en lille undersøgelse, hvor jeg skrev til en gammel bekendt, der helt tilfældigt er professor i omtalte system.

Jeg beskrev i flere mails symptomerne i min besætning og hvordan først en høne og kort efter en hane meget hurtigt afgik ved døden efter åndedrætsbesvær og diaré.

Min kontakt sendte venligt henvendelsen videre ind i sit netværk og ganske rigtigt; der kom en reaktion retur, at det ønsker man ikke at involvere sig i !  Hobbyfolk må selv bekoste, hvis de ønsker en diagnose og en behandling !

Eneste imødekommenhed, jeg mødte, var en forsigtig bemærkning om, at der i sjældne tilfælde anvendes sygdomstilfælde, hvor man obducerer i undervisningsøjemed, men intet med henblik på, at forebygge, at eventuelle sygdomsangreb i hobbykredse  kan virke truende på den industrielle produktion eller sågar hobbyfolkets eget helbred - Jeg tænker naturligvis her på angreb, der kan smitte mennesker og jeg kan da fortælle, at jeg for 15 år siden havde en dejlig genbo, der på 3 måneder døde af følgerne fra en galopperende Fugleinfluenza.

Jeg har tidligere udtalt, at jeg i disse kredse kun er en amatør og at jeg har høns på de betingelser. Med andre ord, driver jeg mit lille hønsehold, udelukkende ud fra sund fornuft og de gode råd, jeg kan få her på denne hjemmeside og dermed fra jer.

Det var derfor også ret sigende, at da jeg stod med disse akutte tilfælde i min hønsebestand, så fik jeg godt nok nogle venlige kommentarer, men jeg fandt ikke en struktureret og organiseret hjælp til et forløb som MÅSKE har indeholdt noget ret smitsomt.

Det er derfor min vurdering og opfattelse, at så stort et ansvar, er det slet ikke realistisk, at lægge i hænderne på en tilfældig borger, der anskaffer sig nogle høns ?

Dette var en provokation til debat !

Jeg er i den heldige situation, at jeg har været gift med en dyrlæge og at jeg har forbindelser i systemet, men jeg har trods det, ikke fået den ønskede hjælp, men er blevet henvist til selv at skulle betale!

Som en del af jer ved, er jeg faktisk økonomisk fallit og jeg har rent faktisk ikke penge til en dyrlæge!

Med den samfundskrise, vi står i, kunne jeg så få den tanke, at jeg ikke er alene om, ikke at have råd til en stor dyrlægeregning, men vælger, at håndtere situationen selv.

I  min situation, har jeg disinficeret mit hønsehus og brændt både de døde høns og alt det, jeg har muget ud, men kan systemet forudsætte, at det er sådan alle hobbyfolk vil gøre?

Nogle af jer ville sikkert opfatte mit skriv her som en naiv provokation? Men er det ikke opportunt, at vi udviser ansvarsfuldhed og erkender, at vi har brug for hjælp samt at denne hjælp også er i samfundets interesse?

Det kunne være interessant med en seriøs og konstruktiv debat omkring dette

Sylvester

« Senest Redigeret: 25 Juni , 2012, 13:33 Fra Sylvester »
1,0 SAXO, Gammel Dansk Hønsehund på 2½ år.
Alle høns er slagtet
Tomt hønsehus 3m2 og hønsegaard 16m2 plus 12000m2 hønsehave

Offline Finn Jensen

  • Fjerkræ Forum er bedst
  • Administrator
  • Indlæg: 7 840
    • Dansk Fjerkræ Forum
Sv: Min konklusion på et sygdomsangreb med døde høns
« Svar #1 Dato: 24 Juni , 2012, 15:17 »
Jeg er -desværre af samme opfattelse som Sylvester. I 2005-2006 da fugleinfluenzamøllen kørte på de højeste nagler, så prøvede jeg/forum at få en formaliseret kontakt til myndighederne, netop for at udbrede kendskabet og hvad man skulle gøre. Men det var myndighederne på ingen måde interesset i.

Senere hen så oplevede jeg på egen hånd en dyrlæge fra fødevareregionen direkte lyve overfor mig i telefonen. Ikke en gang, men to gange. Blot for at jeg selv skulle betale en dyrlægeregning som myndighederne helt klart hang på..
En kort historie, som er lang her
http://fjerkrae.dk/prod/index.php?topic=2274.msg18750#msg18750

Hvis der skulle være nogen tvivl tilbage om at myndighederne helst vil være for for at opdage sygdomsudbrud blandt hobbyfjerkræ, så læs Knud Erik Sonnes bog om fugleinfluenza-udbruddet i hans besætning i 2006.
http://fjerkrae.dk/prod/index.php?topic=26415.msg237748#msg237748

I min verden er det meget kortsigtet tænkt af myndighederne at agere på den måde.
"Først ignorerer de dig, så griner de af dig, så bekæmper de dig og så vinder du."
― Mahatma Gandhi

Offline Jesper Arnecke

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 562
Sv: Min konklusion på et sygdomsangreb med døde høns
« Svar #2 Dato: 24 Juni , 2012, 15:54 »
Så længe du ikke lader dig styre af frygt, men fornuft, så synes jeg du skal gøre som du har lyst til.  Dette gælder i øvrigt alle andre som måske kunne blive skræmte af at læse ovenstående.

Det er stærkt at skrive den slags, for som med så mange andre ting, så er dialog, debat og netværk de bedste metoder til at få løst et hvert problem.

For at relatere til den konkrete situation, så ville jeg vil hver en tid grave dyrene ned. Hvis det blev for voldsomt udbredt ville jeg formentligt slå hele bestanden ned, vente en sæson og rengøre efterfølgende inden jeg satte en ny bestand ind.

Offline Tjørnemosegård

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 97
Sv: Min konklusion på et sygdomsangreb med døde høns
« Svar #3 Dato: 24 Juni , 2012, 16:46 »
Sylvester. Tak for initiativet. Jeg kan ikke se noget som helst forkert i dit oplæg. Tværtimod. Jeg har med interesse fulgt tråden om dødsfaldene i din besætning, og en parallel tråd med nogenlunde samme problemstilling. Har også tilladt mig at give et råd.
I begge tråde blev der givet gode råd ud fra egne konkrete erfaringer. Der blev også stillet diagnoser på det forliggende grundlag. Hvor vel ment det end er, så er det jo ikke vejen frem.
Jeg var ikke hønseejer under fugleinfluenzaen. Jeg kan fortå, at mange engagerede følte sig skidt behandlet af nogle myndigheder, der sikkert også selv har været i tvivl.
Men jeg mener man må se fremad.
Hvis der er et hygiejneudvalg i DFfR, så vil jeg forslå at dette udvalg udarbejder nogle gode råd og anvisninger om forebyggelse og bekæmpelse af udbrud af smitsomme sygdomme i ikke kommercielle hønsebesætninger. Hvordan identificerer vi udbruddene og hvilke Umiddelbare foranstaltninger osv. Hvis der ikke et hygiejneudvalg, så er det vist på tide at få det oprettet, med den myndighedsholdning du beskriver.
Men det undrer mig nu hvis embedsdyrlægen melder hus forbi.
Tak for initiativet.
1,16 New Hampshire; 0,6 Lys Sussex; 0,4 Farverolles; 1,4 Gul Orpington; 0,1 Border Terrier

Offline kristiank

  • Bruger
  • Indlæg: 2 831
Sv: Min konklusion på et sygdomsangreb med døde høns
« Svar #4 Dato: 24 Juni , 2012, 16:50 »
har man en syg høne / hane aflives den, jo eller dør hurtigt, hane flere eller ser et mønster, kontakter man vel en dyrlæge, og jeg ved ikk hvad opdukrion af en død høne koster, men hvis dyrlægen har belæg for at det kræves. må man jo betale. med den glæde der er at have dyr er der jo oss pligter, os over for andre menesker og hobbydyr, med at bringe smitte til ophør.

Offline Sylvester

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 61
  • Hans & Saxo
Sv: Min konklusion på et sygdomsangreb med døde høns
« Svar #5 Dato: 24 Juni , 2012, 18:29 »
Tak Kristian - Din kommentar fik mig til at indse, at jeg ikke har formuleret mig klart nok!

Naturligvis skal jeg selv betale dyrlægeregninger, når min hund og mine høns skal vaccineres m.m.!

Det er jo en del af en hobby, at man afholder sine udgifter til sin hobby eller finder sig en sponsor.

Men i situationer, hvor der er mistanke om smittefare for både dyr og mennesker, bør der være en anderledes adgang til systemet.

Du kan så sige, at en henvendelse til en dyrlæge bør så kompenseres økonomisk, hvis der er tale om et tilfælde, der måske truer mennesker eller samfundsinteresser og det kan umiddelbart lyde rigtigt.

Der er bare det lille men, at når der pludselig gives mulighed for adgang til fakturering, er det min livslange erfaring, at det går ofte galt.

Derfor søger jeg en formaliseret adgang til diagnosticering, der kan benyttes i særlige tilfælde, hvor hønseejeren har mistanke om noget alvorligt og hvor der måske skal reageres meget hurtigt.

Jeg var f.eks. indstillet på, at bringe min hane ind på Landbohøjskolen til øjeblikkelig obduktion, men det ønskede man ikke !

Sylvester
1,0 SAXO, Gammel Dansk Hønsehund på 2½ år.
Alle høns er slagtet
Tomt hønsehus 3m2 og hønsegaard 16m2 plus 12000m2 hønsehave

Offline kristiank

  • Bruger
  • Indlæg: 2 831
Sv: Min konklusion på et sygdomsangreb med døde høns
« Svar #6 Dato: 24 Juni , 2012, 21:04 »
hvis dyrlægen mener der er nogen særlig fare for amlen sundhed, for menesker og dyr. har de jo nok nogle redskaber til at håndtere disse. det vil så være dyrlægens beslutning, og ikke en tilfældig hønseejer (her dig), der har et problem med dødelighed i hønsene. andet ville jo være at skrive en blanco check til div úndersøgelser der ikk har samfundsmæssige interesser.

jeg formoder ar dyrlæger har styr på for hvilke sygdomme og derres symtomer, de har meldepligt på. og hvor de anmelder det.
 

Offline Tjørnemosegård

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 97
Sv: Min konklusion på et sygdomsangreb med døde høns
« Svar #7 Dato: 24 Juni , 2012, 21:16 »
Læs her: https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=123560

Hvis man har mistanke om ILT skal en dyrlæge tilkaldes. Kan dyrlægen ikke afvise, at der er ILT angreb, skal hun tage prøver, som sendes til et godkendt laboratorium. Dyrlægeregningen skal man selv betale. Men laboratorieundersøgelsen betales af Fødevarestyrelsen. Det er en god ordning for os private, der altså kun skal betale dyrlægekaldet til vores syge dyr, men ikke omkostningerne til forebyggelse og kontrol med epidemisk spredning.

Men det kan være vanskeligt, at overskue alle aspekter, når ens kære dyr bliver syge og dør om ørerne på en. Derfor vil jeg gentage mit forslag om, at der laves en samling råd og anvisninger om forbyggelse og bekæmpelse af smitsomme sygdomme i hobbybesætninger.
1,16 New Hampshire; 0,6 Lys Sussex; 0,4 Farverolles; 1,4 Gul Orpington; 0,1 Border Terrier

Offline Sylvester

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 61
  • Hans & Saxo
Tak Torben,
Proceduren kan jeg forstå, men jeg har faktisk været hos min dyrlæge og han reagerede med at sige: "Jeg har ikke en skid forstand på høns og det er fuldstændig vanvittigt, at Landbohøjskolen ikke ønsker at spille en rolle i akutte situationer, hvor der kan være tale om en smittefare".
Jeg tror ikke, jeg kan bidrage med yderligere
Hans
1,0 SAXO, Gammel Dansk Hønsehund på 2½ år.
Alle høns er slagtet
Tomt hønsehus 3m2 og hønsegaard 16m2 plus 12000m2 hønsehave