Er der nogen der ved om man kan få noget antibiotika til en lille kylling? Vores lille gule orpington kylling var sluppet ud og ind til de andre høns imens vi var på arbejde i dag. Da vi kom hjem så vi den lille kylling fare forvildet rundt fordi den ikke kunne komme ind til sin mor igen

De andre to høner havde så hakket det lille pus så meget i nakken at den er helt fjerløs og det har blødt lidt.. Er der nogen der har erfaring med hvad jeg skal gøre? Jeg har badet nakken lidt med lunken vand, men kan se det gør ondt på den

Den har det tilsyneladende godt, den spiser og drikker og pipper som den plejer. Lige nu har vi taget den ind i en stor kasse sammen med hønemor og de hygger inde på vores varme badeværelses gulv

Håber i vil hjælpe??