Øv, min mand har lige været nødt til at slå en kat ihjel. Den havde knust bagkroppen og slæbte sig rundt på forbenene. Vi har set den blive dårligere over de sidste to uger, hvor vi så den første gang ved vores kattes madskål. Den har været her før, tydeligvis som en huskat med en god madskål og med lyst til at snakke. Men ikke nu! For to uger siden var den radmager, pelsen uplejet og altså bagkroppen slæbende efter den. Den havde tydeligvis ligget et eller andet sted i skjul efter at være blevet påkørt (sandsynligvis). Vi håbede at den ville søge hjem når den fik tanket lidt op så den kunne komme i behandling eller blive aflivet med ejerens tilstedeværelse. Men den var ikke til at fange. Jeg har ringet til samtlige beboere i landsbyen - der er ingen, der har kat!!! De telefonbeskeder, jeg har lagt er ikke blevet besvaret. Diverse nød-numre kunne kun stille noget op, hvis vi fangede katten. ALLE insinuerede at det reelt var vores kat og at jeg bare prøvede at snyde for dyrlægeregningen
. Det er kun anskudt/trafikskadet VILDT, man kan få en jæger til at komme og skyde så man ikke behøver at indfange dyret først.
Nå, til morgen kom missen så igen. Gennemvåd og væltende hen mod madskålen. Min mand havde en ven på besøg og de enedes om at forsøge at få fanget og aflivet den. De sneg sig ind på den med et fiskenet og nu var den simpelt hen så afkræftet at den gav op - og fik et slag i baghovedet med "kanin-gokkeren", et blyfyldt jernrør, vi slagter kaniner med... Så nu lider den ikke mere. Men hvor er det usselt at folk er så ligeglade med katte - og at der er så lidt hjælp at hente når man er ansvarlig og tager sig af problemet.
Vi har også bøvl hvert år når sommerhuskillingerne bliver sat af i vores landsby. Folk tror åbenbart at missen bare kan flytte ind på en idyllisk gård og så leve et lykkeligt liv med nymalket mælk og masser af musejagt. Men den bliver jo jaget væk af de katte, der allerede bor der. Og kan ikke klare sig selv efter at have været kælekat i hele sit korte liv. Ringer man til Kattens Værn eller Dyrenes Beskyttelse, bliver man oplyst om at "hvis man fodrer den, er man ejeren og skal selv afholde omkostningerne til aflivning/videreformidling". Så faktisk opfordres man til at lade killingen dø af sult og kulde. Nå, vi kører så til dyrlæge 30 km væk og får aflivet killingen. Heldigvis er de så vant til at være i hænder at de ikke går i panik i bilen eller på dyrlægens bord. Men øv, hvor er det sløjt
.