Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
america.png Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns

Nyeste

Forfatter Emne: Solceller  (Læst 3265 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline Lene Kongstad

  • Bruger
  • Indlæg: 2 994
Solceller
« Dato: 22 Juni , 2012, 00:36 »
Hej Hønsefans

Lene har gjort mig opmærksom på flere indlæg der handler om solcelleanlæg her på hønseforum. Vi har om et par dage et måneds jubilæum på vores eget solcelleanlæg som er et 7800 Wp anlæg med en Solutronic Solplus 100-DK tre-faset inverter. Anlægget er sydvendt men næsten fladt monteret. Se billede. Hvis vejret holder når vi 1100 kWh for juni måned så nu kan Lene bare køre løs med rugemaskinen og kyllingemoderen og varmelamperne  ;)

Jeg bruger anlægget som demonstrationsanlæg i forbindelse med at jeg har startet Solkompagniet A/S sammen med en partner der er jurist. Jeg er uddannet maskinmester.

Solkompagniet leverer kvalitetsanlæg fra velrenommerede og sporbare producenter i Kina og Tyskland/Danmark med tredjeparts forsikring tilknyttet solcellemodulerne. Kemp&Lauritzen forestår installationen af vores anlæg. Vi tilbyder desuden rådgivning vedrørende solceller og virksomhedskatteordningen.

Vi har endnu ikke en særlig informativ hjemmeside men hvis i har lyst til at få et helt uforpligtende tilbud så gå ind på www.solkompagniet.dk og registrer jer. Brug hgmadsen som login. Så vender jeg tilbage hurtigst muligt.

Vi er absolut konkurrencedygtige både på pris og kvalitet. Skriv til mig på hgm@solkompagniet.dk hvis i har spørgsmål.

I kan læse mere om vores vigtigste samarbejdspartner på deres hjemmesider;
www.jinkosolar.com
www.danfoss.dk
www.solutronic.de
www.wurth.dk
www.kemp-lauritzen.dk

Ellers kig forbi til solcelle og hønsesnak  ;)

mvh
Henrik Gram Madsen
Lene, Rungsted's mand



Zoro

  • Gæst
Sv: Solceller
« Svar #1 Dato: 22 Juni , 2012, 01:19 »
Hej Henrik.

Det er alle tiders at du stiller dig til rådighed, med alternative oplysninger, for vores fremtidige investeringer i sol celler, eller anden form for alternativ energie m.m.

J.C.
« Senest Redigeret: 22 Juni , 2012, 01:33 Fra Jørn Clevin »

Offline kristiank

  • Bruger
  • Indlæg: 2 831
Sv: Solceller
« Svar #2 Dato: 22 Juni , 2012, 10:05 »
flot billede men hvad er der af tanker omkring snetryk, snedække- effekt, tilsmudsning / rengøring. styrke som følge af hagl og andet nedfald/emisioner og lign

Offline Søs, Tisted

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 727
  • Søs, Tisted
    • Tisted
Sv: Solceller
« Svar #3 Dato: 22 Juni , 2012, 10:59 »
Giver i også tilbud på anlæg der skal stilles op i Nordjylland?
Søs, Tisted, 9510 Arden

Stor hvid/sort brahma, stor gul silke, stor lys sussex,  1,1 moskus ænder, 1,2 cocker spaniel, 1,2 maine coon, skotsk højlandskvæg, diverse alle mulige andre dyr

Zoro

  • Gæst
Sv: Solceller
« Svar #4 Dato: 22 Juni , 2012, 11:30 »
Spørgsmål til Henrik.

Hvor mange kvadrat meter sydvendt tag flade fylder et 7800 Wp solcelle anlæg, og hvad koster det cirka færdigt monteret.

NB: Er det muligt at udbygge et sådant anlæg senere, for at øge den samlede kapacitet ???

J.C.
« Senest Redigeret: 22 Juni , 2012, 11:35 Fra Jørn Clevin »

Offline Lene Kongstad

  • Bruger
  • Indlæg: 2 994
Sv: Solceller
« Svar #5 Dato: 22 Juni , 2012, 14:09 »
Spørgsmål til Henrik.

Hvor mange kvadrat meter sydvendt tag flade fylder et 7800 Wp solcelle anlæg, og hvad koster det cirka færdigt monteret.

NB: Er det muligt at udbygge et sådant anlæg senere, for at øge den samlede kapacitet ???

J.C.

50 m2
Korrespondence på pris må ske via mail da det afhænger af de individuelle forhold.
At øge anlægget senere er muligt da vi leverer anlægget med solutronic solplus 100-dk som er en 10 kW inverter, som software mæssigt er begrænset til 6 kW for at kunne overholde betingelserne i netto afregningsloven om private VE-anlæg

Giver i også tilbud på anlæg der skal stilles op i Nordjylland?

Hvis du sender din adresse på mail så taler vi med kemp & Lauritzen omkring det.
Vi sætter anlæg op på Fanø her i uge 31 så vi er da kommet ud af sjælland ;)

flot billede men hvad er der af tanker omkring snetryk, snedække- effekt, tilsmudsning / rengøring. styrke som følge af hagl og andet nedfald/emisioner og lign

Gode vigtige spørgsmål at overveje når man påtænker at installere et solcelleanlæg.
Svaret afhænger af de individuelle forhold. Vores anlæg ligger flat på et garagetag hvor bjælkerne er gamle tyske jernbaneskinner så tagets statiske styrke er ikke et problem hos os.
Selve solcelleanlægget er monteret på taget med 30 specielle kraftige tagpapkonsoller.
Mht. Rengøring så er det optimale mindst 15 grader hældning så regn kan skylle evt. Skidt væk, med mindre man som vi har plads til at lave en gang imellem solcellemodulerne.
Mht. Effekt er mit mål at vise at det ikke er nødvendigt at have perfekt beliggenhed for at kunne opnå et godt økonomisk afkast af sin solcelleinvistering.

Offline Jesper Arnecke

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 562
Sv: Solceller
« Svar #6 Dato: 22 Juni , 2012, 18:15 »
Episk indlæg da! :)

Har du nogen som helst viden omkring hvor langt de er nået med at få lavet solceller integreret direkte i taget nede i Tyskland? - altså lave et tag af solceller. Jeg står over for snarligt at skulle udskifte/renovere hele mit tag og ville sindsygt gerne smide det ekstra for at lave det som integreret solceller anlæg.

Jeg snakkede med Risø som henviste mig til at Tyskland da de er noget længere fremme dernede med teknologien, specielt i forhold til "consumer market" - altså slutbrugeren da :)

Offline Lene Kongstad

  • Bruger
  • Indlæg: 2 994
Sv: Solceller
« Svar #7 Dato: 22 Juni , 2012, 18:39 »
Indbygningsceller findes som tyndfilmsceller til vinduer og icopal har nogen der kan lægges på tage som tagpap. Der er dog tre grunde til ikke at bruge dem. Ydelsen er kun det halve pr m2 i forhold til mono krystalinske celler, holdbarheden er dårligere og så er der den med afskrivningen/økonomien. Hvis et solceleanlæg er en integreret del af bygningen gælder bygningsafskrivningsloven hvilket gør at man kun må afskrive med 4% om året i 30 år. Sammenholdt med den lavere ydelse gør det økonomien noget mindre attraktiv fremfor at vælge et påbygningsanlæg hvor man må afskrive 25% om året i 10 år. Den fest er nu udvidet til at gælde 115% af anlæggets pris i forbindelse med regeringens nye vækstpakke. Integrerede anlæg er kønnere men det er en skidt forretning. Mvh Henrik

Offline Ankerine

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 3 138
  • Verdens smukkeste fugl
Sv: Solceller
« Svar #8 Dato: 22 Juni , 2012, 18:54 »
Vi har været i undersøgelsesfasen i flere måneder men har valgt fra. Det er bare SÅ grimt og vil få vores bindingsværkshus fra 1797 til at ligne en rumstation. Hvorfor er der dog ikke nogen, der får det til se mere diskret ud, uden metaltstriber og kluntede afslutninger?
2.17 Araucana, blå og blå/guldhalsede
1.2 Moskusænder
2.5 kaniner
2.1 katte af garage-oprindelse
1.0 labrador, gul, sød og tyvagtig
1.0 ulvegrå schæfer, træner til sherifstjerne
1.0 perfekt (næsten) ægtemand

Offline Jesper Arnecke

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 562
Sv: Solceller
« Svar #9 Dato: 22 Juni , 2012, 19:08 »
Det var lige præcis det med holdbarheden som irriterede mig mest... Jeg var klar over at ydelsen var lavere og også markant lavere, men omvendt så er tilbagebetalingsraten på et eternit eller teglstenstag unægteligt dårligere end hvad end folie solceller kan præstere :)

Det med afskrivningsloven har jeg absolut ingen anelse om, det lyder som noget skattetænkning i forhold til Danmarks vanvittigt sammenskruet system.
Når jeg tænker tilbagebetaling, så er det rent i forhold til intiel investering(udgift) / årlig indtægt = antal år før det bliver en god investering. - som helst ikke skulle overstige levetiden for konstruktionen. :)

Derudover så er det altid en fordel at have så få systemer at skulle vedligeholde/forholde sig til som muligt.

Og til sidst er der selvfølgeligt også det æstetiske i det :)

karina dj

  • Gæst
Sv: Solceller
« Svar #10 Dato: 22 Juni , 2012, 19:22 »
1 stk forspørgsel på beregning er indsendt :)

Offline crj100

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 200
Sv: Solceller
« Svar #11 Dato: 22 Juni , 2012, 20:36 »
Kan i øvrigt henvise til siden www.solcelledebat.dk

Her er der masser af info, og det man ikke ved, kan man spørge de andre om. Lige som på dette forum  ;)
Med venlig hilsen,
Søren
P.t. "fører" Mikkel Ræv 15-0. Har 1. gang mistet 11 Lys Sussex og 2. gang 4 Laksefarvede Faverolles.
Nuværende bestand: 0.2 Laksefarvet faverolles (1 ren og 1 lidt blandet), 0.2 Lys Sussex (med lidt blandingsblod), 0.1 Gul Sussex, 0.0.3 skønne kyllinger fra en Guldrandet wyandot hane og xx af ovennævnte. Hertil nyankommet 0.0.2 Maran og 0.0.4 Aracuna (hvoraf en med kun én vinge!)

Offline KEW

  • Bruger
  • Indlæg: 579
Sv: Solceller
« Svar #12 Dato: 22 Juni , 2012, 21:20 »
Jeg har en kollega hvis kammerat arbejder ved syd-energi. Han siger det kun kan svare sig at få sat anlæg op i år ellers smutter fordelen og anlægget får svært ved at tjene sig hjem.
Begrundelsen er man pt får 15000kr fradrag pr. Person i husstanden over 18. Og man får el-priserne som aftalen er nu de næste 20år. Pr.2013 træder en ny aftale ikraft som er væsentlig dårligere hvilket forringer anlæggets tilbage betalings tid. Ene og alene lobbyisme fra energi selskaber som går glip af penge og har så overbevist politikerne om de penge staten glipper.
Miljø rigtigt energi eller ej så incitamentet for at få folk på den grønne bølge må vige for økonomiske interesser.
Syntes jeg har set det billede før.... :-\
Hilsen Kenneth

0.2.0 Store Røde Silkehøns
1.4.0 Dværg Laksefarvet Faverolles
Formål med høns: hygge,æg,kød.

Offline kristiank

  • Bruger
  • Indlæg: 2 831
Sv: Solceller
« Svar #13 Dato: 22 Juni , 2012, 21:36 »
det er da heller ikk rimeligt med ordningen som den er nu, det med gratis at bruge nettet som akkumolator, er da helt hen i vejret, det sender jo regningen videre til dem der ikk har solceller, samt afskrivningsregler der oss er underlige i forhold til normal afskrivning

Offline Lene Kongstad

  • Bruger
  • Indlæg: 2 994
Sv: Solceller
« Svar #14 Dato: 22 Juni , 2012, 23:36 »
1 stk forspørgsel på beregning er indsendt :)

Hej Karina
Tak for det. Jeg kigger på det når vi kommer hjem fra Nordjylland
Kh
Henrik


Jeg har en kollega hvis kammerat arbejder ved syd-energi. Han siger det kun kan svare sig at få sat anlæg op i år ellers smutter fordelen og anlægget får svært ved at tjene sig hjem.
Begrundelsen er man pt får 15000kr fradrag pr. Person i husstanden over 18. Og man får el-priserne som aftalen er nu de næste 20år. Pr.2013 træder en ny aftale ikraft som er væsentlig dårligere hvilket forringer anlæggets tilbage betalings tid. Ene og alene lobbyisme fra energi selskaber som går glip af penge og har så overbevist politikerne om de penge staten glipper.
Miljø rigtigt energi eller ej så incitamentet for at få folk på den grønne bølge må vige for økonomiske interesser.
Syntes jeg har set det billede før.... :-\

Hej KEW

Det er ligemeget med de 15.000 kr Det er alligevel en dårlig forretning at anvende håndværkerfradraget til solceller. De 15.000 er et max beløb på lønudgift som kan fratrækkes den lave skattesats. Det er langt bedre at lave en udvidet selvangivelse og anvende virksomhedsskatteloven og afskrivningsloven. Så kan man afskrive med 25% om året i 10 år med fratræk i topskatten. Selvom regeringens energiforlig ikke brugte mange ord på solceller og de hellere vil substituere vindmøller så er de nuværende regler jo udemærkede hvis man forstår at selvangive korrekt eller køber sit solcelleanlæg et sted hvor man får hjælp til det  ;)

det er da heller ikk rimeligt med ordningen som den er nu, det med gratis at bruge nettet som akkumolator, er da helt hen i vejret, det sender jo regningen videre til dem der ikk har solceller, samt afskrivningsregler der oss er underlige i forhold til normal afskrivning

Hej KristianK

Jeg synes heller ikke det er rimeligt at man som solcelleanlægsejer ikke skal medvirke til at betale for vedligeholdelse af landets el infrastruktur. Stikledningsafgiften er så vidt jeg husker ca 250 kr om året. Dem burde alle betale. Men CO2, grønneafgifter, el pris og moms er der vel ikke noget odiøst i at man slipper for når nu man selv producerer strømmen.

Faktum er at hvis ikke (nogen) private gjorde lidt selv for at nedbringe forureningen så måtte det offentlige/elselskaber gøre det. Udfordringen forsvinder jo ikke fordi man ignorere den.

Hvem der betaler for hvem kan man jo tærske meget langhalm på. Alt tyder dog på at de CO2 neutrale i sidste ende også må spytte i kassen for at udbedre konsekvenserne af CO2 udledningen.