hvor er det dog mørkt nu. jeg glemmer det hvert år. det er helt absurd at dagen er slut før klokken er fire.
vi spreder lyskæder over det hele. også langs hønsehuset og -gården. det ser pænt ud. hvad der er mindre hensigtsmæssigt er, at lyskæden hænger lige oven i lysføleren til Claus' sindrige Storm P-system, der sammen med en timer styrer hønsehusets lys og lemmen ud til hønsegården : )
i gården (og huset) har vi i øvrigt valgt fint sand som bunddække. dermed er vi fri for den værste smat. selvom gården er 2/3overdækket bliver den alligevel våd af slagregn. så ja. også her er hønsene fornærmede. det hjælper lidt, at Claus er syg i disse dage, så de kan komme ud og pille i haven ind mellem bygerne.
vores lille skruk ligger på seks ubefrugtede æg. skuffelsen var stor, da vi lyste i mandags.. og nu ved jeg ikke rigtigt, hvordan jeg skal få det sagt til hende - og skal i hvert fald have et alvorsord med Rasmus og Ferdinand.
vi er nemlig meget glade for hanesteg her i familien.
det er jul på fulde gardiner hele måneden her. med lys, og lys og mere lys.
og det.
og adventsgaver.
jeg blev helt rørt, da jeg læste om jeres adventsgaveforberedelser til din far, Mikkel.