eller mysteriet om de forsvundne æg..
jojo.
Jeg har i den sidste uge fået en stor nedgang i antallet af æg og dem der har været der har i mange tilfælde været smadret. Nu har jeg dels puttet de store kyllinger ned i et rum ved siden af hønsene (og dermed skåret hønsenes rum ned fra 2 til 1) og dels har en skruk valgt at optage favoritæggelæggepladsen, så de stakkels æglæggende høns måtte finde et andet sted at levere dagens produktion. Så jeg tilskrev disse ændringer i hønsenes dagligdag at de ikke kunne finde ud af at lægge æg (og smadre dem som der trods alt blev lagt).
Men
igår
Så var jeg inde i huset midt på dagen og så en "normal" produktion af æg og ingen smadrede. Om aftenen ville jeg så hente æggene og da manglede der nogle helt og resten var klistret ind i. Derudover så fandt vi nogle æggeskaller udenfor gården, et sted hvor hønsene ikke går.
Og så gik det op for mig... Når jeg åbner døren for at lukke hønsene ud, så ser en skade sit snit til at hoppe ind og spise æggene inde i hønsehuset. Vi har nemlig skader, og en skade er flere gange set hoppe ind i hønsegården (med stor fare, for det bryder hyrdehunden sig ikke om. Hønsene er ligeglade med skaden..)
Idag blev der så samlet æg inden hønsene fik adgang til haven og ganske rigtigt, et normalt antal æg og ingen smadrede lå lige så fint i et hjørne, som kan ses fra indgangshullet.
En skade der hoppede rundt og kiggede om døren ikke snart blev åbnet er også blevet observeret.
Men nu er der ikke mere ta-selv-skade-æg herfra.