Jeg har lige modtaget sidste nye blad fra den franske maranklub. Bladet er denne gang med vægt på dværgmaran.
François' sort/kobber dværghøne, som vandt championat pryder forsiden, François er min ven, og det var ham, der organiserede alle besøgene, da vi var i Frankrig de fire dage i januar i år.
Der er en artikel på ikke mindre end to sider, der omtaler dels vores nye klub, Maranklub DK, og dels vores besøg i januar. Vores klub bliver også nævnt andre steder i bladet, hvor der fortælles om tiltag/nyheder forskellige steder i verden
I den ene artikel om dværgmaran, har de sørme valgt at vise den ene af mine haner (ih, hvor blev jeg stolt
)
.
Der er også en rigtig fin standardbeskrivelse for dværgmaran.
I lederen har Ernest Sorin skrevet en del om, at maran hverken er ægget
eller dyret, men ægget
OG dyret
Der er endvidere nogle rigtig interessante artikler; en om hvordan øjnene er hos den korrekte maran, en artikel om coccidiose hos voksne dyr og en artikel om parasitter i foderet.
Alt i alt et rigtig godt blad (igen), så de af jer, der er medlemmer kan jeg bare sige: GLÆD JER!